Kontrollen af socialt bedrageri er langtfra lemfældig

Af konsulent Peter Møller

Borgernes retssikkerhed er nok det, de enkelte kontrolgrupper i kommunerne prioriterer højest. Et stort antal sager, der på den ene eller anden måde havner på Kontrolgruppernes bord, kommer ikke længere, fordi der kan være tale om en chikaneanmeldelse, eller netop en sag hvor sandsynlighedsgørelsen af socialbedrageri er meget svær eller umulig.

Lektor i socialret Simon Thorbek udtaler, at borgerne er fuldstændig afhængig af sagsbehandlingen i den enkelte kommune, og at det ikke kan udelukkes, at uskyldige derved rammes. Det har han da ret i, men hvor er forskellen på den sagsbehandling og på en sagsbehandling i en dansk retssal?

Jeg føler, det er vigtigt, at borgerne er klar over hvor seriøst der arbejdes med afklaring af socialbedrageri i kommunerne, og at der på ingen måde er tale om lemfældigheder fra kontrolgruppernes side.

Inden en sag om eventuel socialbedrageri når så langt som til en retsafgørelse, er der flere instanser i sagsbehandlingen, som borgeren kan reagere på.

Når der modtages en anmeldelse om socialbedrageri i en kontrolgruppe, foretages forskellige undersøgelser med henblik på at klarlægge de faktuelle hændelser. Herefter bliver borgeren partshørt, hvilket vil sige, at de faktuelle oplysninger bliver forelagt borgeren, og han/hun har mulighed for at komme med sine oplysninger, med sin version af sagen.

Kommunen skal ikke bevise
Såfremt kommunen stadig mener der er tale om en ulovlig handling, tilskrives borgeren med en såkaldt agterskrivelse, hvor sagsbehandleren oplyser borgeren hvordan kommunen agter at afgøre sagen. Dette kan borgeren ligeledes komme med udtalelser omkring, inden kontrolmedarbejderen endeligt afgør sagen, og sender den til borgeren, naturligvis med oplysninger om ankemulighed, som typisk ender til Det Sociale Nævn, der afgør sagen til borgerens eller kommunes fordel.

Kommunen skal ikke bevise socialbedrageri, det er lovbestemt. Kommunen skal derimod sandsynliggøre, at der er tale om lovbrud, og der er rigtigt mange måder at gøre det på. Imidlertid vil kontrolmedarbejderne gerne have endnu flere redskaber til dette gøremål, og det skal understreges at sådanne redskaber både kan og vil være med at til 'frikende' eller yderligere mistænkeliggøre borgerne.

Sådan skal det også være, da det primære formål med kontrolarbejde er at arbejde med, at retfærdigheden sker fyldest, og at vi fortsat kan have et af verdens bedste sociale systemer, der helt og aldeles er opbygget på et gensidigt tillidsforhold mellem borger og system.

Kommunerne vinder sagerne
Det er nu engang sådan, at en civilretslig afgørelse ikke kræver helt så markante beviser som en strafferetslig afgørelse, men det er direkte forkert, når lektor Nina von Hielcrone påstår, at kommunerne oftest ikke har skyggen af bevis når en sag ender hos domstolene.

For det første er det i det led, politiet og anklagemyndighed der fremlægger beviserne. Det sker på baggrund af de sandsynliggørelser, kommunen har fremskaffet, og naturligvis på baggrund af politiets efterforskningsarbejde.

Langt de fleste sager falder rent faktisk ud til kommunens fordel, ikke mindst på baggrund af en dygtig sagsbehandling i kommunerne og et dygtigt efterforskningsarbejde foretaget af politiet, så ingen borgere bliver dømt uden beviser!

Peter Møller, konsulent i Ishøj Kommune