dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Valgplakater er vigtige for valgkampen, mener især de unge vælgere

Valgplakater sætter fokus på valget. Sådan svarer halvdelen af vælgerne i en ny Momentum-undersøgelse.
27. OKT 2025 10.16

Lørdag kl. 12 måtte landets KV25-kandidater hænge de velkendte valgplakater op i lygtepælene, og en ny undersøgelse fra Momentum peger på, at valgplakaterne ikke er et støvet kampagnelevn fra fortiden, men tværtimod er kommet for at blive.

Halvdelen af vælgerne i en ny og repræsentativ befolkningsundersøgelse, som Voxmeter har foretaget for Momentum, viser nemlig, at valgplakaterne er med til at øge bevidstheden om, at der er valg.

Samtidig mener omkring en tredjedel af alle vælgerne, at valgplakaterne hjælper dem med, hvem kandidaterne er, ligesom det får dem til at lægge mere mærke til bestemte partier og kandidater.

Ifølge Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, viser undersøgelsen tydeligt, at valgplakaterne stadig er et relevant værktøj.

- Der er ingen tvivl om, at valgplakaterne gør rigtig, rigtig mange vælgere opmærksomme på, at der er valg – uanset om de er politisk interesserede eller ej. For vi bliver passivt eksponeret for plakaterne, lige så snart vi går ud af døren, og da vi jo alle sammen i hvert fald skal ud og handle ind, kan vi ikke undgå at blive mindet om, at der er valg, siger han.

Unge vælgere og personlige stemmer

Valgplakaterne er særligt populære blandt de unge vælgere, viser undersøgelsen. To tredjedele af de 17-24-årige mener, at valgplakaterne er en god hjælp til at få fokus på kommunalvalget. 

Og en markant større andel af de yngre vælgere føler, at valgplakaterne hjælper dem med at opdage kandidater og partier til kommunalvalget.

Når det kommer til de personlige stemmer, lader valgplakaterne også til at have en effekt, viser Momentums undersøgelse. Her svarer 1 ud af 10 vælgere, at valgplakaterne har fået dem til at hælde mere til en bestemt kandidat.

- En valgplakat handler jo også om genkendelsens glæde. Om at opdage, at hende, du har set til badminton, pludselig hænger på lygtepælen på vej til arbejde. Når du så ser hende igen og igen – ved skolen, i sportshallen, nede i byen – så begynder man næsten at føle sig på fornavn, selvom man aldrig har talt sammen, siger Kasper Møller Hansen.

Flere har droppet dem

Men selvom valgplakaterne ifølge undersøgelsen fortsat er et vigtigt værktøj i valgkampen, har partier i flere kommuner valgt ikke at hænge dem op ved kommunalvalget i år.

Det er fx i Horsens, hvor 26 ud af de 27 nuværende byrådsmedlemmer har aftalt at droppe valgplakaterne. På Bornholm har Konservative valgt at fokusere på avisannoncer i stedet, og på Læsø er hele byrådet blevet enigt om at droppe klatreturene op i lygtepælene.

Kasper Møller Hansen advarer dog mod at boykotte valgplakaterne.

- Det hjælper jo ikke kandidat nummer 7, 8 og 9 på listen, som gerne vil gøre en forskel. På sigt kan det derfor begrænse muligheden for at få nye ansigter ind i kommunalbestyrelserne, siger professoren og vurderer, at uden valgplakater i landets lygtepæle risikerer mange vælgere helt at glemme, at der er valg.

- Helt at udelukke dem kan have skæve demokratiske konsekvenser, understreger Kasper Møller Hansen.

lal

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/valgplakater-er-vigtige-for-valgkampen-mener-isaer-de-unge-vaelgere

GDPR