Vagn Ytte Larsen, formand for Danmarks Biblioteksforening, siger:
- Michel har et stærkt engagement i både folkebiblioteker, folkeoplysning og lokaldemokrati, og han har fagligheden i orden. Desuden har han i den omfattende vurderingsproces fået vist os, at han kan tegne fremtidsbilleder på biblioteksområdet, og at han har den tæft, der skal til for at være ankermand i en levende og ambitiøs forening af både fagfolk og politikere. Vi er sikre på, at han kan yde et stærkt bidrag til Danmarks Biblioteksforening.
Michel Steen-Hansen er cand. scient. soc. fra Roskilde Universitetscenter i fagene historie og geografi. Han kender til bibliotekernes verden som biblioteksmedarbejder og som bibliotekschef, han har deltaget i organisatorisk arbejde i bl.a. Bibliotekschefforeningen.
Også det lokalpolitiske miljø kender han indefra som tidligere byrådsmedlem i Ringsted Kommune. Michel har endvidere et brændende engagement i kultur og planlægning, med et stort netværk, hvilket giver et godt afsæt for den nye direktør i Danmarks Biblioteksforening.
Der var 35 ansøgere til stillingen som direktør i Danmarks Biblioteksforening, og syv af dem har været til samtale. Det er et enigt ansættelsesudvalg og et enigt Forretningsudvalg, der står bag ansættelsen af Michel Steen-Hansen, der tiltræder stillingen den 1. december 2008.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.