Kommuner og skoler landet over får nu tilladelse til i alt 96 forsøg, der skal give dem mere indflydelse på, hvorledes de får hverdagen i deres folkeskoler til at hænge sammen. Det betyder bl.a., at de kan gå i gang med at udarbejde deres egen model for elevplanerne, skriver Berlingske.
Regeringen har i samarbejde med KL og Danske Regioner indført en såkaldt udfordringsret.
Det giver kommunerne mulighed for at søge om tilladelse til projekter, der giver dem mulighed for at iværksætte forsøg inden for bestemte områder i folkeskolen.
I en pressemeddelelse udtrykker undervisningsminister Bertel Haarder (V) tilfredshed med kommunernes interesse.
- Jeg ser frem til at se resultaterne af de mange forsøg. Sammen med regeringens øvrige initiativer skal de medføre, at vi får fjernet unødvendigt bureaukrati og i stedet får fokus på undervisningen og alt det gode, der foregår på skolerne, siger ministeren.
Undervisningsministeriet har modtaget 104 ansøgninger, hvoraf 68 drejede sig om elevplaner. I 15 tilfælde har kommunerne ønsket undtagelser fra bestemmelserne om den kvalitetsrapport for skolerne, som deres arbejdsgivere ellers skal udarbejde en gang om året.
De fleste kommuner og skoler, der har ansøgt om dispensation fra kravene til elevplanerne, gør det i forhold til bestemmelsen om, at alle fag skal omtales i elevplanen. De ønsker i stedet, at lærerne ud fra en helhedsvurdering af den enkelte elev beslutter, hvad der skal omtales i elevplanen.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.