SF opsiger folkeskoleforliget, hvilket har ført til blandede reaktioner fra politikere og centrale foreninger. Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, klapper ikke i hænderne.

- Vi er bekymrede og kede af, at der nu skabes ny uro om folkeskolen. Vi har nydt godt af et stort og bredt forlig i en årrække og skal helst ikke ud i en valgkamp, hvor der går en masse ideologi i den for alle partierne igen, siger han.

Ifølge ham er folkeskolen allerede på rette spor.

- Siden forliget blev indgået har vi stille og roligt fået trevlet det op, som ikke fungerede. Vi er på rette vej.

Lærerformand tilfreds

Formanden for landets lærere, Gordon Ørskov Madsen, er tilfreds med, at SF har besluttet at opsige folkeskoleforliget, som har været gældende i næsten et årti. Men han kommer samtidig med en advarsel om, at folkeskolen ikke skal være den politiske kampplads, som han mener, at den stort set har været siden lærerlockouten i 2013.

- Umiddelbart er der tilfredshed over, at vi måske kan slippe af med det folkeskoleforlig, som ikke har haft nogen positiv effekt på folkeskolen, siger Gordon Ørskov Madsen.

Dog er det centralt for formanden, at opsigelsen ikke giver anledning til konflikt om folkeskolen.

- Men samtidig er det vigtigt, at vi alle sammen bestræber os på, at vi ikke igen gør folkeskolen til en kastebold og en kampplads, siger han.

Omstridt forlig på tværs af blokke

- SF opsiger folkeskoleforliget om de lange skoledage og den meget stramme styring af folkeskolen, der har været tvunget ned over dem i mange år. Vi vil gerne give frihed til alle skoler, så de kan gøre skoledagen kortere, lød det fra SF's undervisningsordfører, Jacob Mark, til Ritzau.

Regeringen (dengang Socialdemokratiet, De Radikale og SF) samt Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative indgik i 2013 en aftale om en folkeskolereform, som trådte i kraft i 2014. Reformen indførte blandt andet en længere og mere varieret skoledag.

SF mener, at man bør kigge mod kommunerne Esbjerg og Holbæk. De har på forsøgsbasis fået mulighed for at indrette folkeskolerne, som de vil, så længe de lever op til formålsparagrafferne, og skolegangen afsluttes med 9.-klasses afgangseksamen.

Folkeskolerne skal have langt mere frihed, end de har i dag, lyder det fra partiet.

- Det giver sig selv, at når vi har sat gang i de frihedsforsøg, er det, fordi regeringen har et ønske om, at de styringsredskaber, man har plaget folkeskolen med i de sidste årtier, skal det være slut med, siger børne og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), til Politiken.

SF håber nu på, at der er flertal for at opsige forliget på den anden siden anden side af valget.

Ritzau / rmn

Skolelederforeningen bekymret for ny uro i folkeskolen. Lærerne er positive