BRØNDERSLEV: En socialrådgiver fra Brønderslev Kommune blev afhørt i detaljer om sagen om familien, hvis far og mor nu står anklaget for vanrøgt, mishandling, trusler om vold og seksuelt misbrug.
- Det burde ikke være den enkelte socialrådgiver, der står til ansvar. Det er et fagligt ledelsesansvar, at arbejdet er kvalificeret, mener Karin Kildedal, lektor på Aalborg Universitet og ekspert i anbringelsessager, ifølge Nordjyske.
Formand for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, er enig og kalder det meget barskt, at en socialrådgiver kommer til at stå til ansvar for kommunens tilrettelæggelse af arbejdet:
- Det burde være hendes overordnede chefer, der vidnede i retten. Ledelsen har ansvaret for at tilrette vilkårene, så socialrådgiveren kan udføre sit arbejde, og det ansvar må ledelsen tage på sig, navnlig når sagerne bliver kritiske.
Men sådan fungerer retssystemet ikke, forklarer professor i strafferet, Jørn Vestergaard, Københavns Universitet:
- Det kan ikke nytte at bede en chef om at forklare, hvordan der så ud på gårdspladsen eller i hjemmet. Det kan kun den, der har været der.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.