Regeringens ekspertpanel har i dag fremlagt forslag til en fremtidig sygehusstruktur. Forslaget er udarbejdet indenfor en ramme, der er udstukket af regeringen.
- Resultatet af arbejdet kommer ikke i nærheden af de udmeldinger, som regeringen er kommet med om et sundhedsvæsen i verdensklasse, og alle de store forventninger om et bedre hospitalsvæsen er forduftet, siger Socialdemokraternes sundhedsordfører, Jens Peter Vernersen.
- Der bliver i mange tilfælde langt mere end 100 kilometer til nærmeste akutmodtagelse, og mange mennesker har stor risiko for at dø, før det nærmeste akuthospital nås, siger Jens Peter Vernersen.
Socialdemokraterne vil arbejde for en sygehusstruktur, der på den ene side sikrer en høj faglig kvalitet i modtagelsen af akutte patienter, og samtidig behandler borgerne så hurtigt og tæt på som muligt.
- Socialdemokraterne vil arbejde på at finde et flertal i Folketinget uden om regeringen for at få fjernet dette makværk af en plan, siger Jens Peter Vernersen, som understreger, at danskerne fortjener et bedre og ikke et ringere sygehusvæsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.