SYDDJURS: Kommunale dagsordener i Syddjurs skal fremover være nemmere at forstå. Det har en del af byrådet stillet krav om efter en sag, hvor byrådet måtte træffe ny afgørelse, fordi sagsfremstillingen var formuleret på så snørklet en måde, at det resulterede i, at byrådet fik vedtaget nogle takster, der brød lovbestemmelserne på det pågældende område, skriver Randers Amtsavis.
- Sagen er et desværre et godt eksempel på, at en sagsfremstilling kan være helt umulig at forstå. Det er slemt for byrådsmedlemmerne, som endda er trænede i at læse den slags tekster. Men det er helt galt for den almindelige borger, der gerne vil orientere sig. Det er et demokratisk problem, som vi skal arbejde målrettet på at løse, siger politisk ordfører Ole Bollesen (S).
Borgmester Claus Wistoft (V) bakker op om, at dagsordenerne skal være så forståelige som muligt, men står det til Socialdemokratiet, bør der være et særskilt ansvarsområde med fokus på sagsfremstillingernes formulering i den kommunale organisation.
mfa
Læs hele artiklen hos Randers Amtsavis.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.