dkmedier
dkindkob
DK Stillinger
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Roger Buch: Ja, reform har skadet nærdemokratiet
Indenrigsminister Kaare Dybvad (S) vil evaluere kommunalreformen og spørger blandt andet, om nogle kommuner er blevet for store.
Foto: Philip Davali, Ritzau Scanpix

KV21:
Roger Buch: Ja, reform har skadet nærdemokratiet

Regeringen vil evaluere kommunalreformen og spørger blandt andet, om reformen har skadet nærdemokratiet. I podcasten Vi nørder valg får du et klart svar fra vores ekspert, som også roser regeringen.
5. JUN 2021 9.00

PODCAST: Regeringen vil evaluere kommunalreformen og blandt andet undersøge, om reformen fra 2007 har skadet nærdemokratiet.

I regeringens udspil "Tættere på", som blev lanceret for nylig i forbindelse med meddelsen om udflytning af et stort antal uddannelser, står der: "Evalueringen ser nærmere på udviklingen i borgernes nærhed til offentlige tilbud, lokaldemokrati og kvalitet i de kommunale velfærdsopgaver."

I podcasten Vi nørder valg denne uge, svarer kommunalforsker Roger Buch, Danmarks Medie og Journalisthøjskole, DMJX, på spørgsmålet, om reformen har skadet nærdemokratiet:

- Ja, det har den helt sikkert.

På tide

Han fortsætter med at rose regeringen for at tage initiativ til at evaluere kommunalreformen.

- Det er på tide. Vi har slet ikke fået evalueret kommunalreformen i modsætning til for eksempel Norge, hvor man også er i gang med at lægge kommuner sammen og har bevilget 50 mio. kr. til følgeforskning, som skal se på, hvordan det går.

Du kan høre meget mere om kommunalreformen og dens virkning på det nære demokrati i podcasten Vi nørder valg.

Ledelse i forandring