Landets 98 kommuner skal ikke regne med at få økonomisk hjælp fra regeringen til de ekstraudgifter, som de har i år på grund af den meget høje inflation. Dermed står den samlede danske kommunekasse med et hul på 1,4 milliarder kroner i år.

- Den økonomi, som kommunerne har i år, er udtryk for, hvad vi aftalte før sommeren (i aftalen om kommunernes økonomi for 2023, red.), siger indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S).

- Det er en aftale, hvor vi lægger oven i kommunernes økonomi, og hvor vi lægger oven i de penge, som den her regering har prioriteret til den kommunale velfærd, omkring samlet seks milliarder, siger ministeren.

Det betyder vel direkte oversat, at der ikke kommer flere penge til kommunerne i år end dem, som de allerede har fået? Eller hvordan?

- Det betyder, at næste gang, vi får lejlighed til at kigge på pris- og lønudviklingen, det bliver i forsommeren 2023. Og dér justerer man både beløbet for 2023 og fremadrettet. Lige som vi i øvrigt gjorde det i forsommeren i år, siger Christian Rabjerg Madsen.

Formanden for KL Martin Damm (V) sagde tidligere torsdag, at kommunerne har ekstraudgifter for 1,4 milliarder kroner i år på grund af den galopperende inflation. Derfor har KL henvendt sig til regeringen for at få dækket udgifterne.

Også kommunerne skal bruge benzin og diesel til vognparken, til at varme kommunale bygninger op og til at købe mad til institutioner og plejehjem. Derfor står de med en ekstraregning, der løber op i 1,4 milliarder kroner i år og 600 millioner kroner i 2023, hvis man tager udgangspunkt i Finansministeriets seneste skøn for den økonomiske udvikling.

Har KL ikke en pointe i, at kommunerne burde få flere penge?

- Den pris- og lønudvikling, man tager udgangspunkt i, når man forhandler økonomi med kommunerne i forsommeren, er den senest tilgængelige, og det er den økonomiske redegørelse, som Finansministeriet udgiver i maj. Og det var også den, man tog udgangspunkt i, da vi forhandlede økonomien med kommunerne sidst og altså forhandlede økonomiaftalen for 2023.

- Det er altid den vurdering af pris- og lønudviklingen, man tager udgangspunkt i. Det har ikke været anderledes tidligere, og det kommer ikke til at være anderledes fremadrettet, siger Christian Rabjerg Madsen.

Så hvis Martin Damm, KL og landets 98 kommuner håber på at få flere penge end dem, de allerede har fået, så går de forgæves. Er det korrekt forstået?

- Jeg har udpræget forståelse for den situation, som kommunerne står i. Det er en vanskelig situation, lige så vel som det er vanskeligt for alle danskerne, at priserne stiger.

- Jeg har en tillid til, at kommunerne kan håndtere det, og næste gang, vi justerer kommunernes økonomi, er, når vi mødes i forsommeren 2023, siger Christian Rabjerg Madsen.

/ritzau/

Regeringen afviser at yde ekstra økonomisk hjælp til kommunerne