dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

PFOS-ofre vil have erstatning

En række borgere i Korsør er parat til at gå rettens vej for at få placeret ansvaret for PFOS-sagen.
31. AUG 2021 9.40

SLAGELSE: Det bliver nu op til en domstol at afgøre, hvem der har ansvaret for, at 187 borgere i Korsør har større mængder af det sundhedsskadelige stof PFOS i kroppen. Det skriver DR Sjælland.

Efter at en del af de Korsør-borgere, der alle har spist kød forurenet med det giftige fluorstof, mandag var samlet til informationsmøde om sagen, er de blevet enige om gå sammen om en retssag.

Det siger Kenneth Nielsen, der er formand i kogræsserforeningen i Korsør - og som stiller op til regionsrådsvalget for Socialdemokratiet.

- Vi været udsat for en væsentlig påvirkning af det her stof. Nogle er blevet syge, andre er ikke. Men fordi vi har fået stoffet og de psykiske virkninger, det har haft, så mener jeg, at vi er berettiget til en personskadeerstatning, siger han til DR Sjælland.

Kig til Sverige, her ligger ansvaret ved kommunen

Første skridt bliver at finde ud af, om det er kommunen, Miljøstyrelsen eller EU, de skal lægge sag an imod.

Og her kan de måske kigge mod en gruppe borgere i Sverige, som er cirka otte år foran.

I Rönneby fik over 160 beboere i 2013 konstateret forhøjede PFOS-værdier efter at have drukket vand, som var forurenet med PFOS fra brandskum. De lagde sag an - og i april i år slog byretten fast, at ansvaret ligger hos kommunen.

- Det er meget brugbare erfaringer for os, for det svenske og danske retssystem ligner hinanden meget, siger Kenneth Nielsen til DR Sjælland.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/pfos-ofre-vil-have-erstatning

GDPR