KOLDING: Meget tyder på, at der foregår organiseret socialt bedrageri i boligområdet Skovparken i Kolding, skriver JydskeVestkysten.
For nylig undersøgte kommunens kontrolgruppe en række adresser i området, og undersøgelsen giver embedsmænd og politikere anledning til at tro, at beboere i stor stil snyder sig til især for meget SU, men også en række andre sociale ydelser.
Mistanken skyldes, at forskellige borgere flytter ud og ind af en række - og ofte de samme - lejligheder i Skovparken. Og mange flytter omkring deres 18 års fødselsdag. Dermed kan de få SU som udeboende.
- De flyttemønstre, vi ser, er så opsigtsvækkende, at jeg mener, at vi skal kulegrave området, siger socialudvalgsformand Tine R. Nørgaard (K).
ka