dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Ombudsmanden sætter 30 skattesager under lup

Folketingets Ombudsmand ser nærmere på Skats og Landsskatterettens behandling af sager med fokus på, om forvaltningsretlige regler og principper bliver overholdt
22. FEB 2017 9.51

Folketingets Ombudsmand har netop indledt en generel undersøgelse af et antal sager hos Skat og Landsskatteretten. Undersøgelsen vil have særlig fokus på, om de forvaltningsretlige regler og principper bliver overholdt. 

- En større undersøgelse af denne slags kan bruges til at afdække mulige forvaltningsretlige problemer i sagsbehandlingen på skatteområdet, siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.

Undersøgelsen er det første større projekt i Ombudsmandens Skattekontor, der blev oprettet 1. januar 2017 efter beslutning i Folketinget. Skattekontoret har været i dialog med en række aktører på skatteområdet. Det er blandt andet på baggrund af disse drøftelser, at ombudsmanden har valgt at se nærmere på sagsbehandlingen i Skat og Landsskatteretten. 

Undersøgelsen vil bygge på en gennemgang af 30 sager, der er afgjort af Skat som første instans og Landsskatteretten som anden instans. I de 30 sager vil ombudsmanden undersøge såvel sagsforløbet hos Skat som sagsforløbet hos Landsskatteretten, herunder sekretariatsbetjeningen hos Skatteankestyrelsen. 

- På den måde vil vi kunne følge sagsgangen fra A til Z hos de involverede skattemyndigheder. Det giver os et bedre grundlag for at afdække eventuelle mere overordnede problemstillinger og blive klogere på sagsgange og sagstyper, som vi ikke nødvendigvis ser gennem klager fra borgere, siger Jørgen Steen Sørensen. 

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ombudsmanden-saetter-30-skattesager-under-lup

GDPR