Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Også LA og Alternativet gør landsmøder digitale

KORT NYT22. SEP 2020 6.05
TEMA: Corona

Antallet af smittede med coronavirus og de nye skærpede coronarestriktioner får nu Liberal Alliance og Alternativet til at gøre landsmøderne den kommende weekend digitale.

Alternativets landsmøde skulle have været afholdt i Nature Energy Park i Odense, men her vil kun politisk leder Josephine Fock og folketingsmedlem Torsten Gejl være til stede sammen med hovedbestyrelsen. Der vil være digitale afstemninger undervejs, ligesom taler og debatter kommer til at foregå på Zoom.

Flere andre partier har taget en lignende beslutning de seneste dage. Venstre og De Konservative har aflyst deres fysiske landsmøder i efteråret, mens Socialdemokratiet har udskudt sit til et senere tidspunkt. De skulle være afholdt i september og oktober.

Ritzau