Statsminister Helle Thorning Schmidt (S) varsler skifte i det offentliges indkøb.
- Vi vil opleve en øget brug af sociale klausuler i de offentlige udbud, sagde statsministeren i sin tale ved LOs kongres i Aalborg.
- Sociale krav skal fremmes, og udbydere skal i langt højere grad f.eks. stille krav og betingelser om, at virksomheder skal beskæftige lærlinge eller praktikanter, når opgaver inden for bygge- og anlægsopgaver samt tjenesteydelser kommer i udbud, sagde Helle Thorning Schmidt.
Odense Kommune har siden 1. oktober stillet krav om, at virksomheder, der udfører arbejde med faguddannet personale, også skal have lærlinge eller praktikanter beskæftiget i virksomheden. Borgmester Anker Boye (S) kalder de sociale klausuler for et klart signal til virksomhederne.
- Det er svært for mange unge at få en praktikplads, selvom de rigtig gerne vil. Og derfor skal vi som kommune bruge alle de midler, vi kan, for at få unge mennesker igennem en uddannelse, siger Anker Boye til byggeri.dk.
terp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.