
Af Knud Abildtrup
Janaur 2010 trådte en ny affaldsbekendtgørelse i kraft - der bl.a. skulle lade alle virksomheder mod betaling komme til på landets genbrugspladser. I forvejen lod to ud af tre kommuner firmaerne komme til.
Affaldsgebyrerne voldte dog knuder. De blev administreret vidt forskelligt fra kommune til kommune. Nogle steder var det for små virksomheder, der ikke mente, de havde noget videre affald, vanskeligt at slippe for gebyret.
Det betød nye ændringer og høringsprocesser hen imod nye regler, der skulle træde i kraft januar 2011, men Radikale afviste i sidste øjeblik at sætte det hele i gang for at undgå, at stuationen gik fra kaos til panik.
Daværende miljøminister Karen Ellemann (V) lagde op til forenklede regler fra januar 2012, hvor virksomheder f.eks. selv skal tilmelde sig ordningen.
KL-forslag ikke taget med
Men processen er stadig ikke fri for mislyde. KL har netop sendt høringssvar, og af kommentarerne fremgår det:
'Det er nu tredje år i træk, at der op til årsskiftet kommer en ny affaldsbekendtgørelse i høring, med regler som kommunerne reelt set ikke kan nå at implementere. Dette er ikke tilfredsstillende for hverken virksomheder eller kommuner.
Kommunerne har brug for bedre overgangsbestemmelser og simple gebyrregler med henblik på at sikre en enkel administration, således at ressourcerne i højere grad kan anvendes til fremme af målsætningerne på området.
Med de gebyr- og overgangsbestemmelser, der er lagt op til, belastes kommunernes administration endnu en gang unødigt. Der vil komme nyt kaos, hvis bestemmelserne gennemføres i den form, bekendtgørelsen ligger nu.
KL kan ikke anbefale, at der presses nye regler igennem med tidsfrister som kommunerne alligevel ikke kan overholde, og regler som giver unødig administration.
KL kan konstatere, at en række af de anbefalinger, vi tidligere er kommet med både i høringssvaret fra 2010 og i den løbende dialog med Miljøstyrelsen, der kan være med til sikre enkle og smidige regler, fortsat ikke er taget med i udkastet til ny affaldsbekendtgørelse.'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.