De miljøpolitiske ordførere i Venstre og Dansk Folkeparti, Eyvind Vesselbo og Jørn Dohrmann, går nu sammen i et forsøg på at få Miljøstyrelsen til at lægge sag mod kommuner, der ikke overholder reglerne omkring opkrævning af gebyrer for at benytte genbrugspladser, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.
De to politikere peger på, at kommunerne skal fritage virksomheder, der ikke benytter de lokale genbrugspladser for gebyr. Men det sker i mange tilfælde ikke, da det er op til kommunerne selv at vurdere, om de pågældende virksomheder skal betale eller ej.
- Vi kan ikke sidde og vente på, at de nye regler først bliver klar til 1. januar 2012. Jeg har fået en lang række henvendelser fra virksomheder, som har modtaget opkrævninger fra kommuner og affaldsselskaber, der ikke lever op til intentionerne i lovgivningen, siger Eyvind Vesselbo til Licitationen.
Sagen er opstået, fordi der i lovgivningen findes en paragraf, der skal fritage virksomheder fra genbrugsgebyret, hvis de kan dokumentere, at de ikke benytter den offentlige genbrugsplads. Men i mange kommuner er det nærmest umuligt at blive fritaget.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.