Ingen ny madpakke-lovgivning for erhvervsaffald - tak

Af Niels Hörup og resten af KARA/NOVERENS bestyrelse

I Danmark er vi gode til at indsamle og behandle affald. På en DAKOFA-konference om genanvendelse tidligere i år fortalte miljøminister Karen Ellemann, at vi i dag genanvender op mod 70 pct. af vores affald. 23 pct. udnyttes til CO2-neutral el og varme, og kun 7 pct. deponeres. Det placerer os faktisk helt oppe i EU-superligaen.

Danmark skal gerne forblive i EU-superligaen. I KARA/NOVERENS bestyrelse finder vi det derfor problematisk, at forligskredsen bag aftalen om affaldsgebyret overvejer at fjerne gebyret fra nytår.
Det er flere årsager til, at vi finder dette problematisk:

Det er bedre for miljøet
Det vigtigste spørgsmål for miljøministeren og forligskredsen burde være: Tjener erhvervsaffaldsgebyret miljøet - eller gør det ikke? Og her er svaret i vores øjne indlysende: Ja, det tjener i høj grad miljøet.

Erhvervsaffaldsgebyret er et stærkt incitament til at indlevere og sortere alt affald, så det ikke ender de forkerte steder. Når en virksomhed har betalt for at bruge genbrugspladserne, er det også langt mere sandsynligt, at den bruger genbrugspladserne, end hvis den skulle betale pr. gang.

Som sundhedsminister kan der være udmærket ræson i at advare mod 'spis alt det pizza, du kan' eller 'drik al den sodavand, du kan' for en fast pris. Men der er absolut god ræson i 'betal - og brug løs' på netop dette område, hvor priserne oven i købet begynder helt nede på kr. 680 for 'øvrige virksomheder' og kr. 3.418 for håndværkere i KARA/NOVERENS område.

Det er bedre for virksomhedernes økonomi
For erhvervene vil der typisk være tale om en billig ordning sammenlignet med alternativerne. Når vi taler med virksomhederne, hører vi, at det ville være dyrere at bestille to containere til affaldet, end det er at betale affaldsgebyret. Det er også en meget nemmere løsning; når først gebyret er betalt, er der åben adgang til genbrugspladserne.

Det er bedre for de private borgere
I KARA/NOVEREN havde vi før den nye bekendtgørelse følgende ordning: Erhverv skulle betale over en vægt, og private kunne køre frit ind. Resultatet var, at næsten alt erhvervsaffald blev omlastet til privat affald. Trailere blev transporteret til genbrugspladser med 'private' biler. Det betød, at under 2 pct. af affaldet blev betalt som erhvervsaffald, mens den korrekte andel var omkring 20 pct.

Den ultimative tilmeldingsordning kunne med andre ord ikke fungere ved siden af en fri adgang for husstande. På de private borgeres vegne synes vi derfor også, at det nye erhvervsaffaldsgebyr i væsentlig grad lever op til princippet om at forureneren-betaler-princippet. For de private borgere har i mange år betalt for meget.

Provenuet er uændret; dvs. i sidste ende skal der komme det samme beløb via gebyrer ind som hidtil. Hidtil har private borgere bare betalt en større andel, end de reelt burde, fordi erhvervslivet omlastede deres affald til privat affald.

Med den nye ordning har staten defineret, at alle kommuner skal fordele en andel på 15 pct. af gebyrerne på erhvervslivet. Det er således 13 procentpoint, der flyttes fra private til erhverv.

Omregnet til kroner og ører er der tale om et anseeligt beløb. Her i KARA/NOVERENS område svarer de 13 procentpoint til omkring 12 mio. kr. Altså 12 mio. kr., som private borgere hidtil har betalt, for at erhvervslivet kunne komme af med deres affald! Hvis vi antager, at den samme tendens har gjort sig gældende i resten af landet, har vi at gøre med et beløb på mellem 150 og 200 mio. kr., som borgerne har betalt uretmæssigt.

Med disse tal in mente er det vel kun rimeligt, at erhvervslivet betaler sin andel - eller hvad? Erhvervsstøtte bør vel i givet fald indføres ad fordøren - og ikke bagdøren?

Det er bedre for et fælles fundament
Noget af den kritik, der har været rettet mod erhvervsaffaldsgebyret - bl.a. fra Håndværksrådet - er, at loven er gennemført på forskellige måder i de enkelte kommuner.

Det er dog ikke noget nyt, at der er forskel mellem de enkelte kommuner. Der var også en masse forskellige ordninger, inden gebyret blev indført. Eksempelvis skulle erhverv tidligere betale for affaldets vægt her i KARA/NOVEREN, mens man i bl.a. Vestsjælland praktiserede den model, som det nye gebyrsystem bygger på.
Forskellene var dengang større, end de er nu!

Naturligvis kunne man have ønsket sig en bedre håndtering og servicering fra Miljøstyrelsens side. I løbet af sommeren udsendte styrelsen et fortolkningsbrev, som gjorde det nærmest umuligt for kommuner og affaldsselskaber at finde et klart administrationsgrundlag.

Derfor administreres ordningen meget forskelligt fra kommune til kommune og fra affaldsselskab til affaldsselskab. Det er Miljøstyrelsens ansvar. Og derfor er der brugt rigtig mange ressourcer på at etablere systemer til at håndtere erhvervenes adgang. Implementeringsfasen har derfor været hård - men det er også hårdt at afslutte noget som ikke har været underkastet en ordentlig erfaringsopsamling.

Det er bedre for alle, hvis vi får lidt ro
Alt nyt kræver en indkøringsfase. Og selv om det har været en hård fødsel, er der ingen grund til at forkaste selve barnet! Ikke desto mindre er det lige præcis det, der nu er ved at ske - inden systemerne er færdigimplementeret, er forligsparterne i gang med en kovending og fjerne gebyret uden at have noget at sætte i stedet.

Vi taler om et gebyr, der udspringer af en proces, der begyndte helt tilbage i 2002 med den dengang nye regerings udmelding om liberalisering af affaldssektoren, konkurrenceudsættelse og ensartede regler i alle kommuner. Et udvalgsarbejde resulterede i en rapport med anbefalinger, der siden blev grundlaget for det politiske forlig om affaldsreformens første fase, som alle folketingets partier bortset fra Enhedslisten deltog i.

Erhvervenes interesseorganisationer ønskede, at erhverv skulle have en ret til adgang til genbrugspladser - og i den forbindelse blev man også enige om en lidt kantet, men dog brugbar betalingsmodel. Modellen har tidligere været anvendt i bl.a. dele af Vestsjælland, og derfor havde man også et solidt beslutningsgrundlag, da man valgte modellen.

Det er en meget lang proces, der ligger bag gebyret, og det er mange parter, der står bag det. Derfor virker det galimatias at afskaffe gebyret nærmest fra den ene dag til den anden.

Frasortering giver færre klager
Ved at frasortere alle dem, der ikke må/skal opkræves, bliver der selvfølgelig langt færre klager - og mange af klagerne fra erhvervene kommer netop af, at der er udsendt opkrævninger til en masse virksomheder, som på forhånd burde være sorteret fra, fordi de ifølge bekendtgørelsen er fritaget.

Og ved at tilrettelægge systemet optimalt kommer der langt færre klager, end vi hører om i pressen. KARA/NOVEREN opkræver erhvervsaffaldsgebyrer for fem kommuner, og det er gået meget gnidningsløst. Vi har holdt informationsmøder for erhverv og erhvervsorganisationer i de enkelte kommuner. Vi har oprettet både en hjemmeside om erhvervsaffaldsgebyret, og vi har oprettet et professionelt callcenter til at svare på simple spørgsmål. Det virker. Vores erhvervsliv er grundlæggende glade for ordningen og bruger genbrugspladsen meget.

Vi vil gerne appellere til miljøministeren og forligspartierne om at give os ro til at gennemføre en ordentlig evaluering, om at bruge denne sidste chance til at besinde sig og om at lade være med at træffe beslutninger på baggrund af aktuelle stemningsbilleder. Vi vil nødig have flere madpakkesager i Danmark!


KARA/NOVERENS bestyrelse: bestyrelsesformand Niels Hörup (V), Solrød, næstformand Torben Jørgensen (S), Roskilde, Bertel Stenbæk (V), Kalundborg, Erling Larsen (S), Køge, Hans Olsen (S), Lejre, John Harpøth (DF), Holbæk, Annelis Stamm (SF), Odsherred, Brian Hemmingsen (S), Greve og Leif Nielsen (S), Stevns.

KARA/NOVEREN er et energi- og affaldesselskab ejet af ni kommuner fra Stevns til Kalundborg med i alt 400.000 borgere.