AARHUS: Tidligere var fire kommunalt ansatte beskæftiget med at lave vagtskemaer og indkalde de valgtilforordnede i Aarhus, men nu klares det af to - hvoraf den ene er på halv tid, skriver TV2 Østjylland.
Partierne registrerer i god tid inden valget de personer, der vil hjælpe til ved kommende valg. Herefter viser systemet, hvilke pladser, der mangler at blive bemandet. Valhalla, som systemet hedder, indhenter selv svar via e-mail hos de enkelte tilforordnede, når valget nærmer sig. Den enkelte borger bekræfter elektronisk sin deltagelse på det specifikke valgsted samt sit hverv som tilforordnet eller valgstyrer. Borgerservice skal kun kontakte de borgere, der ikke svarer direkte til Valhalla.
srl