
BALLERUP: 1. marts tiltræder Eik Møller som direktør i Ballerup med ansvar for områderne Skole og Daginstitutioner samt Børne- og Ungerådgivning. Eik Møller er 41 år og trods sin unge alder har han mange års erfaring med ledelse. Det fortæller Ballerup Kommune i en pressemeddelelse.
Han har præsteret mange flotte resultater undervejs i sin karriere, både som SFO-leder, afdelingschef og de seneste fem år som direktør og medlem af direktionen i Faxe Kommune med ansvar for Børn, Familie og Uddannelsesforvaltningen.
Her har han bl.a. stået for samlingen af et nyt 0-18 års forvaltningsområde, ændret skolestrukturen og været ansvarlig for en økonomisk og styringsmæsssig turn-around på det specialiserede børne- og ungeområde. Ved en organisationsændring 1.januar i år har han desuden fået ansvar for Center for Kultur, Borgerservice og Frivillighed.
- Med valget af Eik Møller får vi en dygtig direktør, der har vist rigtig gode resultater og som har et stort engagement og udsyn, siger kommunaldirektør Anders Agger.
- Med sin erfaring fra en fusionskommune, er jeg sikker på, at han kan bidrage til både forandring og udvikling i Ballerup Kommune. Jeg glæder mig meget til at samarbejde med Eik Møller om løsning af de udfordringer, som Ballerup Kommune står med i disse år.
Også Eik Møller ser frem til jobskiftet - Ballerup Kommune er en stor organisation med andre udfordringer end dem, jeg kender. Det bliver spændende at prøve kræfter med, for jeg har et vældig godt indtryk af kommunen.
Eik Møller er gift, bor i Solrød Strand og har to døtre på 14 og 17 år. Han er uddannet pædagog, har to diplomuddannelser i ledelse er formand for skolenetværket i Børne- og Kulturforeningen (BKF) og i gang med en Master i Public Governance.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.