GLADSAXE: I Gladsaxe er der allerede oprettet pårørendegrupper både for ægtefæller og 'børn', men erfaringer viser, at et cafétilbud, hvor både den demensramte og dennes ægtefælle kan komme sammen, kan være meget givende. Det skriver Gladsaxe Kommune.
Derfor åbner demenskoordinatorerne i Gladsaxe Kommune det uforpligtende mødested, Cafe Friheden. Tilbuddet åbner tirsdag 26. januar og vil være åbent den første tirsdag i hver måned i samme tidsrum. Man vil kunne møde andre i samme situation til hyggeligt samvær og fællesskab, uden at der nødvendigvis bliver talt sygdom. Det er brugerne, der på længere sigt kommer til at bestemme indholdet i tilbuddet.
Gode erfaringer fra Greve
Demenskoordinatorerne i Gladsaxe har besøgt et lignende tilbud i Greve Kommune. Her har cafeen skabt et rigere indhold i livet hos både borgeren med demens og ægtefællen.
- Deres fælles netværk var blevet udvidet, og de havde hver især megen glæde af at møde andre i samme situation. De raske ægtefæller gik ofte lidt bagerst, når der blevet gået tur. Det gav dem mulighed for at drøfte nogle af de vanskelige situationer, som desværre er en almindelig del af hverdagen med en demensramt ægtefælle, med andre i samme situation. Demenskoordinatoren fulgtes så med de demensramte. Det gav et pusterum til begge parter i en belastet hverdag, fortæller Betina Balling, demenskoordinator i Gladsaxe Kommune.
Hyggelig stemning
Der var en meget hyggelig stemning i caféen i Greve, der blev grinet meget. Nogle af ægtefællerne mødtes privat, ligesom brugerne selvstændigt tog initiativ til indimellem at spise frokost i nærområdet efter caféens lukketid. Demenskoordinatorerne i Gladsaxe håber at kunne opnå det samme med Café Friheden i Gladsaxe
Du kan finde flere oplysninger om Café Friheden og pårørendegrupper her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.