SILKEBORG: Silkeborg Kommune har fået tilskud til et projekt, der skal sætte fokus på brugen af GPS til demente borgere, som fortsat bor i eget hjem. Formålet er at give den demente frihed til at færdes på egen hånd. Samtidigt skal det være med til at mindske de pårørendes angst for, at den demente bliver væk.
En lille GPS-sender i bæltet eller som et armbånd - en såkaldt micro-tracker - skal være med til at finde en person med demens, hvis han bliver væk på sin daglige gåtur. På den måde kan den demente bevare sin bevægelsesfrihed og sin livskvalitet.
Silkeborg Kommune fået tilskud til et projekt, der skal sætte fokus på brugen af GPS til borgere med demens. Målgruppen for projektet er hjemmeboende demente, og et af målene er at udsætte det tidspunkt, hvor det er nødvendigt, at den demente bliver flyttet til et plejehjem.
Inge Feldbak, der er demenskonsulent i Silkeborg Kommune, mener at det kan være krævende at være pårørende til hjemmeboende personer med demens.
- De pårørende bliver utrygge, fordi den demente kan gå sig en tur og blive væk. GPS-senderen er en stor hjælp til, at personen med demens kan findes igen. Ved hjælp af senderen kan vores medarbejder i ældreplejen eller den pårørende hurtigt og let at pejle personen enten via internettet eller en besked til en mobiltelefon, så han eller hun ikke kommer ud for livstruende situationer, fx når det er meget koldt.
Projektet, som har fået bevilget penge fra ABT-fonden, gennemføres som et samarbejde mellem syv kommuner (Silkeborg, Fredensborg, Glostrup, Middelfart, Vejen, Aalborg, Billund Kommuner) samt INCA Vidensformidling og Safelink Denmark Aps.
Projektet skal bl.a. dokumentere effekten af brugen af GPS systemer. Og det skal sikre, at GPS systemer kommer til at indgå som et kommunalt hjælpemiddel på lige fod med andre hjælpemidler, der bevilliges til borgere med demens.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.