GRIBSKOV: Gribskov Kommune kom ved en fejl til at registrere SF’s byrådskandidat Stina Egedius Miller som Kristine på alle oversigter over kandidater til kommunalvalget. Fejlen opstod, fordi en medarbejder trak oplysninger fra folkeregistret. Kommunen har siden rettet fejlen, så det ønskede kaldenavn nu fremgår på stemmesedlen, skriver Sjællandske Nyheder.
- Mit folkeregisternavn Kristine Maria Egedius Miller er simpelthen ikke noget, andre end mine forældre og brødre kalder mig, og sådan har det været siden mine teenageår. Alle andre kender mig som Stina Egedius Miller. Det er derfor, hvad der står på mine valgplakater, og også hvad jeg har oplyst, at der skulle stå på stemmesedlen til valget, fortæller hun og tilføjer, at hun blev ærgerlig, da hun opdagede fejlen, som hun frygter kan have forvirret vælgerne.
Gribskov Kommune understreger dog, at der er blevet fremsendt nye oversigter med det korrekte navn, som erstatter oversigterne med folkeregisternavnet, ligesom fejlen er rettet i valgsystemet. "Hvis en vælger skriver kandidatens folkeregisternavn på en brevstemmeseddel, vil stemmesedlen fortsat være gyldig som en personlig stemme på kandidaten," lyder det også fra kommunen i et skriftligt svar til mediet.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.


















