Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har i dag udpeget 11 nationale industriparker fordelt over hele landet.
Men for 18 kommuner, der havde sendt ansøgninger afsted i håbet om at blive centrum for fremtidens grønne produktion, endte dagen med en skuffelse.
I alt 29 kommuner deltog nemlig i kapløbet om at få del i regeringens industrisatsning, som skal gøre det lettere for store produktionsvirksomheder at etablere sig hurtigt i Danmark.
Men kun 11 af dem er blevet udvalgt.
Skuffelse i Ringsted: Vi er det naturlige centrum på Sjælland
En af de kommuner, der stod klar med ambitiøse planer og store arealer, men som ikke endte blandt de 11 udpegede, er Ringsted. Og borgmester Klaus Hansen (V) lægger ikke skjul på sin ærgrelse over dagens beslutning.
- Jeg er oprigtig skuffet over, at aftalepartierne ikke har ønsket at prioritere det enorme vækstpotentiale, der ligger i at udnytte vores centrale placering lige midt på Sjælland, hvor jernbanen mødes fra alle retninger - og hvor der samtidig er direkte tilknytning til motorvejsnettet mod både hovedstaden og resten af Danmark, siger Klaus Hansen.
Også i Vejle Kommune vækker dagens udmelding skuffelse. Kommunen havde peget på et område ved Give Øst som mulig placering for en statslig industripark tæt på den midtjyske motorvej, men heller ikke her blev ønsket opfyldt.
- Det er vi selvfølgelig rigtig ærgerlige over, siger borgmester Jens Ejner Christensen (V) til Vejle Amts Folkeblad. Han peger dog på, at arbejdet med at tiltrække produktionsvirksomheder og grønne teknologier fortsætter - også uden statslig udpegning.
Her er de 18 kommuner, der ikke fik en industripark
- Brønderslev Kommune
- Egedal Kommune
- Faxe Kommune
- Fredericia Kommune
- Helsingør Kommune
- Herning Kommune
- Holbæk Kommune
- Holstebro Kommune
- Kolding Kommune
- Køge Kommune
- Norddjurs Kommune
- Ringsted Kommune
- Roskilde Kommune
- Sønderborg Kommune
- Tønder Kommune
- Vejen Kommune
- Vejle Kommune
- Vesthimmerlands Kommune
Kilde: Erhvervsministeriet
De 11 udvalgte industriparker spænder vidt - fra Kalundborgs biotekklynge og Esbjergs grønne energihub til Lollands store industrisatsning med tilknytning til Femern-forbindelsen.
Industriparkerne er en del af aftalen ”Rød løber for produktionsvirksomheder”, som regeringen indgik i november med DD, SF, K, DF og R. Formålet er at gøre det lettere og hurtigere for store industrivirksomheder at etablere sig, blandt andet gennem en såkaldt one-stop-shop for myndighedsbehandling.
Oprindeligt var planen at udpege fem industriparker med adgang til nødvendig infrastruktur som el, vand og transport, men det endte med 11. Næsten en tredjedel af landets kommuner nåede at melde deres interesse inden fristen den 15. maj.
Aftalens beskrivelse af de 11 udvalgte projekter
- Esbjerg: Projektet har fokus på tung industri som fx vindmøllekomponenter samt grøn energi, brint og PtX og vurderes at kunne understøtte den grønne omstilling. Samtidig er projektet strategisk godt placeret ift. infrastruktur og regionale styrkepositioner. Projektet omfatter 158 hektar, hvoraf 118 hektar er nye byggefelter.
- Aalborg: Projektet har fokus på grøn teknologi, CCUS (Carbon Capture, Utilization and Storage) og energiproduktion. Det ligger tæt ved havnen og har god kobling til eksisterende økosystem med flere stærke aktører samt forventede investeringer for 10 mia. kr. og ca. 1.500 nye arbejdspladser. Projektet omfatter ca. 250 hektar, hvoraf 121 hektar er nye byggefelter.
- Kalundborg: Projektet har fokus på life science og grøn energi og bygger videre på en allerede eksisterende international styrkeposition inden for life science og biotek/biosolutions. Der er en veludviklet forsyning og infrastruktur (Kalundborg Symbiose) og generelt et strategisk og professionelt set-up. Projektet omfatter 234 hektar, hvoraf 200 hektar er nye byggefelter.
- Horsens: Projektet har fokus på teknologiproduktion til fødevareindustri og biosolutions og på længere sigt forsvar og luftfart. Området er placeret med stærk infrastruktur, stort arbejdskraftsopland, uddannelsesinstitutioner og erhvervsklynger. Projektet omfatter 823 hektar, hvoraf 443 hektar er nye byggefelter.
- Kerteminde: Projektet er en udvikling af Odense Havn, som har fokus på offshore vind, maritim produktion og grøn teknologi. Projektet har et stærkt partnerskab ml. Kerteminde og Odense Kommune samt Odense Havn og bygger videre på lokale styrkepositioner. Projektet omfatter ca. 355 hektar, hvoraf ca. 115 hektar er nye byggefelter.
- Aabenraa: Projektet har fokus på produktion og lagring af grøn energi (PtX, biogas og e-fuels) i forlængelse af den sydjyske styrkeposition med udvikling af teknologier til sektorkobling og grøn energi. Der er tale om et stort areal med et lidt længere tidsperspektiv. Nærheden til det tyske marked og den kommende brintinfrastruktur understøtter udviklingen. Projektet omfatter 696 hektar, som alle er nye byggefelter.
- Viborg: (Aarhus, Favrskov og Randers er medansøgere)
Projektet har fokus på grøn omstilling, agroindustrien og biosolutions. Projektet har et stort opland, bred kommunal opbakning fra flere kommuner og bygger videre på eksisterende styrkeposition og erhvervsklynge. Projektet omfatter 95 hektar, hvoraf 75 hektar kan udlægges som nye byggefelter. - Næstved: (Vordingborg er medansøger) Projektet har fokus på grøn produktion og genanvendelse og udviser perspektiver ift. at tiltrække investeringer i bæredygtige produktionsvirksomheder. Projektet er strategisk godt placeret og tæt på motorveje, havne og Femern Bælt. Projektet omfatter 207 hektar, hvoraf 140 hektar er nye byggefelter.
- Skive: Projektet har fokus på cirkulær økonomi, biosolutions og grøn teknologi med gode erfaringer fra GreenLab Skive, som allerede i dag er en førende platform for grøn industriel symbiose og deling af energi og materialer ml. virksomheder. Projektet er stærkt forankret lokalt og blandt nationale forskningsaktører. Projektet omfatter 130 hektar, hvoraf ca. 56 hektar er nye byggefelter.
- Ikast-Brande: Projektet har fokus på transporttunge erhverv såsom produktions-, transport- og logistikvirksomheder indenfor større industri, der har behov for en placering tæt på det overordnede vejnet, samt miljøkrævende virksomheder. Området er placeret med transportinfrastruktur, erfaringer med håndtering af store industriprojekter samt interesse fra produktionsvirksomheder med høj kompleksitet. Projektet omfatter 647 hektar, hvoraf 490 hektar er nye byggefelter.
- Lolland: Projektet har fokus på tung industri, logistik, offshore energi og bæredygtig produktion med stærke synergier til Femern-forbindelsen. Det er et visionært projekt med langsigtet potentiale for regional udvikling. Projektet omfatter 780 hektar, hvoraf 63 hektar er nye byggefelter.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
