At visne - lige glad. En bog om aldring og alderdom

 

Af Paul Hegedahl

Tage Voss:
'At visne - lige glad. En bog om aldring og alderdom';
Forlaget Vandkunsten, København 2008.
125 s., hft., 15 x 23 cm., litt.liste.
Kr. 229,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-7695-099-6.

Her på dknyt.dk har vi tidligere anmeldt en række bøger, der beskæftiger sig med aldring og livets afslutning med indsigt og faglighed (se henvisninger under supplerende links).

Inden for dette tema kan stærkt anbefales Tage Voss: 'At visne - lige glad. En bog om aldring og alderdom'. Forfatteren skriver selv om den i sit forord: 'Denne bog har villet påpege aldringens uafvendelighed og det nytteløse i at løbe fra den. At flugten gør ængstelig, stakåndet og jaget og derfor bør aflyses og erstattes af en almindelig værdig accept af det uundgåelige. Og desuden bidrage til lidt indsigt i de fysiske, psykologiske og sociale vilkår i alderdommen. I erkendelse af at det ukendte er skræmmende, og at midlet imod dette er indsigt og viden. Så det ukendte bliver kendt og erkendt. Forfatterens adkomst til at skrive er 65 års erfaring som læge og 20 års som olding.'

Hertil kan man tilføje, at Tage Voss (1918) har ikke blot 65 års erfaring som læge, men en særdeles bred livserfaring. På http://www.spormedia.dk/da/sidste_kapitel.htm fortæller journalisten, instruktøren, producenten af tv-film Gunvor Bjerre om Tage Voss, bl.a.: ' Forældrene ønskede at sønnen skulle være læge, men han ville helst selv være journalist. Han blev begge dele. Han mødte sin kone som 18-årig. Mens hun var ung pige i huset i Amsterdam, gik han hele vejen derned for at besøge hende. Han læste til læge, og hun til sygeplejerske i slutningen af 1930erne.

Han hjalp med at få jøder til Sverige under krigen. På et tidspunkt blev det for farligt for dem i København, og de måtte forsvinde til Sønderjylland, hvor de fik arbejde på Aabenraa Sygehus. Efter krigen flyttede de til Christiansø, hvor de levede et dejligt familieliv med deres 3 børn. De fik båd, og sejlede meget i Sverige. Tage Voss var den sidste læge i Danmark som arbejdede som farmaceut, og selv "rullede" medicinen. Efter 20 år på Christiansø flyttede de og blev skilt. I tiden der fulgte, arbejdede han som skolelæge, sexolog og fængselslæge. Han arbejdede også med narkomaner. For 12 år siden flyttede han som 78-årig til Falster, og blev kæreste med Gunilla, der er litteraturanmelder og bor i Helsingborg.

Offentligheden kender ham som forfatter, samfundsdebattør og læge. Han har skrevet 40 bøger, omkring tusind kronikker og debatartikler, været i TV og radio som kommentator i hundredvis af gange. Veltalende og velformuleret på skrift. En mand, der aldrig mangler ord.
Han er 'politisk ukorrekt og elsker at provokere: ryger konstant, tager sig en lille én, spiser, hvad der passer ham og gider frem for alt ikke motionere! Dette er nogle af hans kæpheste. Andre er det socialt skævvredne Danmark, sundhedspolitik, socialpolitik og ældrepolitik. Tage Voss er et engageret menneske og rationalist. Om det sidste siger han selv: 'Rationalister betragter menneskene i sammenhæng og verden som et forløb. Derfor er den ikke som den er, men som menneskene laver den. Det betyder medansvar, kamp for at styre udviklingen, behov for at forstå omverdenen og solidaritet'. Dette lever han i høj grad selv op til.'

Der er en fundamental forskel
Tage Voss har den klare holdning, at alderen ikke betyder en dybere erkendelse. Han siger lige ud: 'Myten om alderens visdom udtrykker en ønskedrøm. Den er sentimentalt vås.' Og er der noget, der absolut ikke præger denne bog er det vås - hverken sentimentalt eller andet. Meningerne er underbygget af mange slags statistik og andre ubønhørlige kendsgerninger.

Han gør også op med utopien om, at 'gamle er blot unge, der er blevet ældre'. 'Nej!', siger han, 'gamle er fundamentalt anderledes end unge. De har andre vilkår, anden fysik, andre sanseevner, anden rytme, andre sociale vilkår. Og dermed en anden indstilling til verden. Den ofte fremsatte påstand er overfladisk, pjattet, fundamentalt forkert og kan i øvrigt ikke bruges til noget. Den fornægter aldringens fysiologi og de problemer, som dermed rammer alle, der bliver gamle nok.' Det påviser han blandt andet ved en klar og overskuelig gennemgang af menneskets biologiske ur.

Det biologiske ur går langsomt og det svageste mest nedslidte væv vil en dag ikke kunne nå at repareres. Ifølge kurven, siger Tage Voss, er vi ned på minimumsniveau allerede ved 70 år: 'Om vi dør da eller tyve år senere bliver tilfældigt. Og ligegyldigt biologisk set. De sidste åremål sker der alligevel næsten ingenting. Det biologiske ur er ved at gå i stå. Gamle er visselig ikke 'bare unge, der er blevet ældre'. De er andre mennesker, end de var.'

Man skal ikke forledes til at opfatte dette som kynisme. Det er faglig - og dyb menneskelig - erkendelse, som hele vejen igennem er præget af en glæde ved mennesker og af mange års stadige bestræbelser på at skabe bedre menneskelige vilkår for os alle. Forfatteren siger: ' Man kan ikke føle en identitet uden i forhold til andre mennesker. For at være nogen, må man have nogle opgaver, helst selvfølgelig nogen, hvor løsningen er bemærket, værdsat. Ikke blot børn, der er uden funktion får besvær med selvværdet. De realistiske og de lidet dynamiske opgiver at få dette, og erkender det moderne menneskes ørkesløshed og ensomhed. For andre mennesker er de ligegyldige, ligesom de selv er ligeglade med andre.'

 

Sundhed og kausalitet
I afsnittet om middellevealder, sundhed og sygdomsforskrækkelse og dødsårsager fremsætter Tage Voss - som så ofte før - ganske stærke meninger om, hvordan samfundet reelt hænger sammen socialt og sundhedsmæssigt. Det er hans klare opfattelse, at det i nær fremtid vil tegne sig tydeligt, at menneskers trivsel ikke betinges af sundhedssektoren. Al medicin, avanceret behandling, alle gode råd og forskrifter, alle profylaktiske undersøgelser, screeninger ufortalt, så vil middellevealderen falde, sygdom, klager, fysiske gebrækkeligheder og psykiske sammenbrud blive hyppigere og hyppigere. Den medicinske ekspertise og den offentlige sygebehandling og al avanceret lægevidenskab til trods, vil følgerne af et, som han kalder det, ubiologisk liv uden menneskeligt engagement gøre sig gældende.

Meget direkte skriver Tage Voss: 'De store gevinster i det 20. Århundrede af tekniske fremskridt og sociale forbedringer følges af store tilbageslag i det 21. Århundredes livsstil og psykologisk forvirring. Det vil producere problemer i stigende omfang, ubehandlelige resultater af en tåbelig livsførelse i en tåbelig verden. Og ofrene, de mennesker, der befolker denne forvredne virkelighed, vil være sørgeligt sårbare og uhjælpelige, når deres problemer melder sig. Al psykologhjælp og al lægelig ekspertise vil være afmægtigt. Men, sundhedsvæsenet vil nok ufortrødent fortsætte med at vaccinere mod influenza og uddele brochurer om den rette levevis.'

 

Den store interesse, der i disse år i stigende grad viser sig fra mange faglige retninger for at håndtere og bekæmpe stress, giver jo på sæt og vis forfatteren ret i disse overvejelser.

Han skriver også, at man sjældent er opmærksom på den rette sammenhæng mellem sundhed, sygdom og dødelighed. Mange statistikker viser, hvorledes sygelighed og dødelighed i de socialt udsatte samfundslag og de steder, de bor, ligger tydeligt over landsgennemsnittet. Det kan opfattes som symptomer - og man kan så overveje, skriver han, om symptombehandling er en rimelig indsats - og om den er tilstrækkelig. Her synes det, som om Tage Voss fra sit perspektiv er inde på samme tankegang, som en anden samfundsmæssigt engageret læge, Preben Brandt, er inde på i f.eks. sin bog  'Byen og social ulighed', Tiderne Skifter, 2009.

For de, der bliver sat til at skabe forudsætningerne for at opfylde nr. 6 af statsminister Lars Løkke Rasmussens visioner for Danmark inden 2020: 'I 2020 skal den danske middellevetid være blandt de 10 højeste i verden, fordi mange gode leveår er både en forudsætning for velstand og for lykke. Her kunne vi klare os bedre i Danmark. Der er ingen grund til, at vi i Danmark ikke skulle kunne leve lige så længe som f.eks. svenskerne og nordmændene. Stærkere forebyggelse og sundhedsbehandling betyder flere gode leveår for alle danskere', kunne der her være inspiration til at vurdere, om strategien skal lægges en hel del om. For øjeblikket er Danmark nr. 46 på verdensranglisten, når det gælder den gennemsnitlige levealder.

Et afklaret forhold til døden
Tidligere har vi her på dknyt.dk anmeldt bøger, der fra forskellige perspektiver forholder sig til det vel nok afgørende livsvilkår for mennesker: Døden. De beskæftiger sig med både teorier og eksempler fra praksis, bl.a. dødslejer og både personalets og de døendes oplevelser og med interviews med mennesker, der har været ved at dø. Grundholdningen i bøgerne er, at hvis vi lærer at forholde os til døden, så får vi et bedre og mere rodfæstet liv. At se døden i øjnene giver bevidsthed om, hvad der er livets mening.

I et særdeles tankevækkende afsnit 'Døden' filosoferer Tage Voss om holdningen til døden. I virkeligheden har vi ingen holdning, mener han. Af den enkle grund, at alle vægrer sig ved at erkende, at de skal dø, at deres liv skal slutte. 'Andres liv slutter, det ser vi jo og det er ifølge nekrologer ofte 'så meningsløst'. Uanset at hverken de pågældende eller de efterladte er i stand til at se nogen mening med et fortsat liv.' De enkelte mennesker synes at prioritere lang levealder højt. Den dominerende årsag er, ifølge Tage Voss, frygten for døden - og det filosoferer han så over i en sammenligning med før og nu. Både set fra det enkelte menneskes side og fra samfundets. Denne bog blev skrevet inden statsminister Lars Løkke Rasmussen fremsatte sin vision for Danmark inden 2020. Tage Voss skriver, at samfundet prioriterer lang middellevetid højt, ja gør den til udtryk for samfundets succes. De bedste samfund har den længste middellevealder. Det er den politiske styrings triumf. Det mærkes, at han ikke har helt de samme kriterier for, hvad der kendetegner et godt samfund.

Set fra samfundets side - i virkeligheden - gør Tage Voss opmærksom på, at 'sandt at sige er heller ingen institutioner indstillet på at tage sig af døende. De skal uddele kærnemælkssuppe, give lavement og sætte drop op. Holde en døende i hånden hører ikke med i uddannelsen og figurerer ikke i arbejdsbeskrivelsen. Derfor dør danskerne bag en skærm eller alene på et badeværelse, og heller ingen læger eller sygeplejersker ser mennesker dør. De kigger ind, når de kommer forbi, for at se 'om der er sket noget'. Således forklares i dag døden i dølgsmål.' Med fortællingerne om blandt andet Odysseus, der fik tilbudt evigt liv af Kalypso, men afslog og Navahoindianernes skabelsesmyte om, hvordan døden var nødvendig for at sætte livet i gang fortæller han om, hvordan liv, der ikke leves - og altså også afsluttes - ikke er liv.

Et kalejdoskop
Forfatteren behandler sit emne fra mange forskellige perspektiver. I alt er der 25 afsnit. På mange måder er bogen som et kalejdoskop - og ligesom i et kalejdoskop hænger mønstret sammen uanset fra hvilken vinkel, man betragter det. Blandt de mange emner, der behandles er 'Ældre og selvmord. Dødshjælp. Hospicer'; 'Demens'; 'Sex og alder' og 'Aldringens faser'.

Som nævnt skriver Tage Voss om, hvor vigtigt det er at skabe sin identitet uden i forhold til andre mennesker, og at man må have nogle opgaver, der er værdsatte for ikke at miste sit selvværd og opleve ørkesløshed og ensomhed. Hertil kan man sige, at han selv med denne bog bygger på sin identitet og giver andre mennesker mulighed for indsigt og ro.

Ser vi hans holdning i forhold til alderdommen og døden, understreger den, hvor vigtigt det er, at ældre mennesker, hvad enten de lever i eget hjem eller på forskellige institutioner, ikke bliver overladt til ensomheden og ørkesløsheden, men stadig knyttet til samfundet og dets mange funktioner, som de i meget høj grad kan deltage i.

Fra de mange varme og positive anmeldelser i andre medier, skal her citeres fra en anmeldelse skrevet med faglig indsigt: 'Alt i alt beskriver Tage Voss ikke bare gamle menneskers liv i et socialt og medicinsk perspektiv, med humor og skarp realisme beskriver han også sin egen alderdom. Bogen anbefales til alle, der arbejder med gamle mennesker'. Dr.scient. soc., mag.art. Birthe Bech-Jørgensen, (1939), tidligere professor ved Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation på Aalborg Universitet til 2005, i  'Gerontologi', årgang 25, maj 2009, nr. 2.

Det er en på en gang nøgtern og empatisk, på en gang meget personlig og almen menneskelig bog om at blive gammel, skrevet af en erfaren læge, filosof og samfundsiagttager. Både filosofi og usentimental statistik. Ja, en bog til alle, der arbejder med eller på anden måde omgås gamle mennesker og en bog til ældre og til alle os, der gerne vil forstå vores livsvilkår og afslutningen bedre. Og der lægges vægt på, at også når det gælder aldring, er man meget prisgivet, hvis ikke man er - og kan se sig selv som - led i en sammenhæng, del af et netværk, storfamilie, landsby, arbejdsplads, samfund.

'I skoven står tusinde træer. På hvert træ er hundrede grene. Hver gren har tyve kviste, hver kvist har mange blade. Om efteråret falmer blade og falder til jorden, så knopper kan folde sig ud i foråret med det unge løv, som sikrer skoven åndedræt og liv i det nye år. Et blad der protesterer: jeg vil ikke visne, jeg vil ikke falde - hvad mening ville der være i det? Og hvad ville der ske, hvis mange blade nægtede?'
- Tage Voss: 'At visne - lige glad. En bog om aldring og alderdom'

Findes også på DVD
En variant af bogen findes på DVD: 'Sidste kapitel - om aldringens vilkår'. Her fortæller Tage Voss i 29 minutter til instruktøren Gunvor Bjerre og sit barnebarn Susanne, der skriver hans manuskripter rene på computer - om hvordan kroppens hylster forfalder, om sanserne, der kun er et fjernt minde, om hvordan hjemmets forfald langsomt sniger sig ind på ham, ikke mindst musene, der kommer ind alle vegne i hans lille hus på Falster. Han gør status over, hvilke spor, han har sat sig - eller ikke har - om sit åndelige slægtskab med Holberg, hvis bøger heller ikke blev læst, fordi borgerskabet hellere ville have letkøbt underholdning. Som læge kan han iagttage sit forfald med professionel distance - og samtidig er han med sin egen krop et fysisk eksempel på det, han fortæller om.

DVD: 'SIDSTE KAPITEL - om aldringens vilkår'
Instruktion: Gunvor Bjerre, producer: Helle Toft Jensen.
Produktion: SPOR MEDIA med støtte fra Velux Fonden, 2008
SPOR MEDIA Elmegade 5, 2200 N. tlf: 35360940. Email: [email protected]
På DVD'en kan man vælge at få filmen tekstet og der er 6 min EXTRA klip fra optagelserne.
Pris (private): kr. 148, - inklusiv forsendelse. Foreninger/uddannelsesinstitutioner kan købe filmen hos SPOR MEDIA.

Supplerende links
14/05/08 Aldring i et bredt samfundsmæssigt perspektiv
Anmeldelse af Myra Lewinter: "Aldring - sociologisk set";
Forlaget Samfundslitteratur 2008. ISBN 87-5931-288-2

04/11/09 Om at leve med døden
Irvin D. Yalom: 'Som at se på solen - At leve med døden',
Hans Reitzels Forlag A/S, 2008. ISBN 978-87-412-5127-1.

23/12/2009 Det bedste ved døden er, at den holder livet i spænd
Anmeldelse af Bo Jacobsen:'Livets dilemmaer - En bog om eksistentiel psykologi',
Hans Reitzels Forlag, 2009.
ISBN 978-87-412-5221-6.

09/09/2009 Når pænheden tager magten
Anmeldelse af Preben Brandt: ' 'Byen og social ulighed',
Tiderne Skifter, 2009.
ISBN 978-87-7973-356-5.

http://politiken.dk/kultur/article698104.ece
Nils Thorsen: ' Tage Voss: 'Verden forlader en, før man selv forlader den';
Politiken, 27. april 2009. Et pragtfuldt interview med - og portræt af Tage Voss.

http://www.spormedia.dk/da/sidste_kapitel.htm
Om Tage Voss