KL: Kvalitetsmodel påvirker kommunerne

Formålet med Den Danske Kvalitetsmodel er systematisk kvalitetsudvikling af det danske sundhedsvæsen, og ikke mindst at skabe sammenhæng på tværs af sektorerne på sundhedsområdet. Overdragelsen af modellen til sygehusene d. 17. august 2009 markerer en milepæl i arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel - også set fra kommunernes side. Den Danske Kvalitetsmodel drives af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS), og er målrettet aktørerne i det danske sundhedsvæsen herunder sygehuse, apoteker, kommuner m.fl.

Fremme samarbejde
- Et væsentligt formål med Den Danske Kvalitetsmodel er at fremme samarbejde mellem sektorerne og skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb. Her spiller kommunerne hver dag en afgørende rolle for mange patienter. Det er derfor også af betydning for kommunerne, at sygehusene nu arbejder efter standarder i Den Danske Kvalitetsmodel. Og her kan IKAS også hjælpe kommunerne - og også regionerne - ved blandt andet at klarlægge, hvilke standarder på tværs af sektorerne, kommuner og region med fordel kan inddrage i fx sundhedsaftalerne, siger Erling Friis Poulsen, afdelingschef i KL.

Kommunernes arbejde med Den Danske Kvalitetsmodel hviler på frivillighed. For KL er det afgørende, at kommunerne inden for modellens rammer har mulighed for - sammen med IKAS - at udvikle standarder på de områder, hvor de selv opfatter det som mest relevant. Princippet om egenudvikling sikrer større engagement hos de kommuner, der vælger at deltage. De færdige standarder er til rådighed for alle kommuner, der kan vælge at tage hele eller dele af viften af standarder til sig styret af de lokale behov, ambitionsniveau, ressourcer samt i det tempo, der passer.

Frivillighed
Frivilligheden gælder således både den enkelte kommunes beslutning om deltagelse i udviklingen af standarder, hvilke standarder den enkelte kommune eventuelt ønsker at indføre i egen organisation samt på hvilke områder, distrikter, enheder modellen ønskes indført.

Hvorvidt slutstenen i arbejdet med standarderne skal være en hel eller delvis akkreditering, er op til den enkelte kommune at bestemme. Rammerne for en evt. akkreditering ligger endnu ikke fast, men det er KL's opfattelse, at en kommune bør kunne beslutte at søge om akkreditering på et eller flere af modellens indsatsområder, som efter kommunalbestyrelsens beslutning ønskes særligt prioriteret. Også derfor er det vigtigt, at kommunerne tager standarderne til sig ud fra kommunens egne behov. Det frivillige princip understreges desuden af, at kommunerne ikke er tilført økonomiske ressourcer til indførelse af modellen, som det er tilfældet på sygehusene.

- Den Danske Kvalitetsmodels kerneprincip er læringsaspektet, og det er dybest set dette element, der - for mig at se - skal få en kommune til at arbejde med modellen. Modellen skal opfattes som en mulighed for at strukturere indsatsen. Faktisk er erfaringen hos de fleste af de kommuner, der arbejder med modellen, at meget af indholdet allerede udføres i dag, men ikke i den styrede eller strukturerede form, som modellen lægger op til. Det må også forventes, at det vil kræve en betydelig og vedvarende ressourcemæssig indsats og ledelsesmæssig prioritering for at høste det fulde udbytte, siger Erling Friis Poulsen.

Den Danske Kvalitetsmodel i kommunerne
KL deltager i arbejdet i IKAS's bestyrelse og bidrager med ca. 6,8 mio. kr. årligt (2009) til driften af instituttet. Standarderne til brug i kommunerne er udviklet med inddragelse af en række kommuner. Der er udviklet standarder under følgende temaer:

• Kvalitets- og risikostyring
• Ledelse
• Dokumentation og datastyring
• Ansættelse og kompetenceudvikling
• Koordinering, kontinuitet og overgange
• Medicinering
• Hygiejne
• Palliation
• Kroniske sår
• Genoptræning

Yderligere syv temaer sendes i høring i oktober/november måned 2009. Det drejer sig om:

• Sundhedspleje
• Kroniske sygdomme
• Demens
• Misbrug
• Sundhedsfremme og forebyggelse
• Tandpleje
• Ernæringsscreening