ÅRHUS: - Når folk hører jeg har alzheimer er de flinke til at følge mig hjem.
Tirsdag den 22. september kan man opleve den 67 årige Lars Pedersen fortælle om et liv med demens. Det sker i forbindelse med demensugen, hvor Århus Kommune og en række organisationer gennem foredrag og aktiviteter sætter fokus på sygdommen demens.
- Det er helt afgørende at vi er på forkant med udviklingen, når vi ved hvordan prognoserne for demens ser ud, siger rådmand for Sundhed og Omsorg, Dorthe Laustsen (SF) om baggrunden for demensugen. I løbet af de næste 30 år vil antallet af borgere med diagnosen demens være mere end fordoblet - fra 3500 til 8000.
- Hensigten med demensugen er at give borgere og pårørende mulighed for at få kendskab til sygdommen demens og de særlige forhold og muligheder, man især skal være opmærksom på, når man er i kontakt med borgere med demens - eller demenslignende forandringer, siger rådmand Dorthe Laustsen (SF).
Tirsdag den 22. september byder rådmanden selv velkommen til en dag under overskriften 'At leve et liv med demens'. Her kan man høre mere om den nyeste forskning i demens sygdomme og møde medarbejdere - blandt andet fra Demens Caféen. Arrangementet foregår i Rådhushallen, Århus fra kl. 12.00-18.00.
Igennem hele ugen vil være stande i Rådhushallen. Ligesom der vil være en række andre aktiviteter. For eksempel danner ARoS onsdag aften rammen om arrangementet 'Demens: Den Anden Frekvens', hvor digtere, mennesker med demens og musikere i fællesskab giver tilhørerne et musikalsk indblik i demensens verden.
Det er Sundhed og Omsorg, Århus Kommune og en række organisationer, frivillige samt Universitetshospitalet, der står bag arrangementer i ugen, som alle har fokus på forebyggelse og på arbejdet med at forbedre og udvide tilbuddene til demente og pårørende.
Program
'At leve et liv med demens tirsdag den 22. september, Rådhuset:
12.10 -12.20 Velkomst ved rådmand Dorthe Laustsen
12.20-12.40 Digital livshistorieportræt af et menneske med demens
13.30 - 14.00 Oplæg fra pårørende om betydningen af at være i en pårørendegruppe
15.00-15.30 Museumsdirektør Thomas Bloch Ravn holder oplæg om erindringsarbejdet i Den Gamle By
16.15 -17.00 Overlæge Hans Brændgaard, Demensklinikken i Århus holder oplæg om demenssygdomme og den nyeste demensforskning
17.50- 18.00 Regionschef Mads Gammelmark slutter dagen af
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.