Gamle konflikter har konsekvenser for den grønne omstilling

Kommunerne begår en fejl, hvis de kun går teknisk til værks i den grønne omstilling. Det konkluderer forskere fra Københavns Universitet.

I et nyt studie beskriver forskerne, at lokale fortællinger om tidligere projekter og gamle konflikter mellem myndigheder og lodsejere i langt højere grad præger kommunernes muligheder for grøn omstilling, end eksisterende planlægningsværktøjer tager højde for.

- Fortidens beslutninger lever videre i nutidens landskaber ude i kommunerne. Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, er det derfor afgørende, at vi forstår, hvordan tidligere projekter har formet både jorden, holdningerne og tilliden lokalt, siger Nina Toudal Jessen, en af forskerne fra Københavns Universitet.

Selvom de fleste kommunale natur- og klimaprojekter handler om at reducere CO₂-udledning gennem udtagning af lavbundsjord, så udspringer den lokale modstand ofte af helt andre forhold, pointerer forskerne.

- Det kan fx handle om konflikter om jagtinteresser, oplevelsen af mangelfuld borgerinddragelse i 00’ernes planer om naturgenopretning og ikke mindst frygt for ekspropriation og tab af kontrol over egen jord, siger forsker Isabella Ussing Lynge.

- Kommunale medarbejdere står midt i en levende historiefortælling, hver gang de taler med borgere om naturprojekter. Derfor har de brug for historisk indsigt, ikke kun tekniske data, fortsætter hun.

Konkret foreslår de to forskere, at historikere bør indgå i kommunale arbejdsgange på linje med biologer og geologer. Det vil betyde, at historiske kortlægninger af tidligere konflikter bliver en fast bestanddel af større projekter, og at de historiske erfaringer bruges til at forbedre dialogen med lodsejere og lokale interessenter, mener de.

lal