Misbrugsbehandling sker over telefon og skype

KORT NYT22. MAR 2020 10.34
TEMA: Corona

KALUNDBORG: Coronarestriktionerne har også fået betydning for landets alkohol- og stofmisbrugere, men behandlingen skal fortsætte, og i Kalundborg sker det over skype og telefon, skriver Sjællandske.

De normale forløb er nu erstattet af samtaler over telefon eller skype, men til gengæld er der flere af dem. De sædvanlige gruppeforløb er for en stund gjort individuelle, men voksenspecial- og psykiatrichef i Kalundborg, Lars Aarøe Hansen, håber, at de også kan komme op at køre igen.

- Behandlerne har oplevelsen af, at borgerne synes, det er godt. De kan tale med dem på nogle andre tider end normalt, og borgerne har nu behandleren helt for sig selv på telefonen, så der er også noget godt i det, siger Lars Aarøe Hansen.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt