
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har netop sendt udkast til fem nye bekendtgørelser i høring, oplyser ministeriet.
De reviderede bekendtgørelser er resultatet af et oprydningsarbejde, der skal skabe større klarhed om regelgrundlaget for ministeriets puljer, hvorfra lokale aktionsgrupper indstiller projekter til tilskud. Der er tale om tilskud til projekter, der skaber attraktive levevilkår i landdistrikterne og bidrager til at skabe nye arbejdspladser.
- Den aktuelle økonomiske situation har forstærket behovet for at skabe nye arbejdspladser i landdistrikterne til erstatning for de mange tusinder af job, som er forsvundet. Derfor ønsker jeg at øge fokus på erhvervsrettede projekter og bl.a. sikre, at flere mikrovirksomheder kan få etablerings- og udviklingstilskud, siger Carsten Hansen (S) om baggrunden for de nye bekendtgørelser.
Ministeren ser nu frem til at komme i dialog med de frivillige kræfter om udkastene.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.