REBILD: Byrådet besluttede på et møde i går at konstituere Lars Peter Schou som kommunaldirektør indtil en ny bliver ansat.
Samtidig valgte de at indsætte Erik B. Christiansen, der er chefkonsulent i KL, som støtte for direktionen – igen frem til en ny kommunaldirektør er ansat. Man forventer at en ny kommunaldirektør kan tiltræde i løbet af efteråret 2012. Erik B. Christiansen skal varetage en række konkrete direktionsopgaver.
Om den sidste plads i direktionen skal genbesættes er ikke afgjort. Den beslutning bliver truffet efter en allerede planlagt evaluering af organisationen.
Ansættelsen af en ny centerchef til Familie og Handicap forventes at ske så hurtigt som muligt. I øjeblikket arbejdes der med at sikre den daglige ledelsesmæssige og faglige stabilitet i form af en midlertidig ledelse.
God praksis fremover
Desuden besluttede politikerne på byrådsmødet at iværksatte forskellige tiltag:
- En udførlig gennemgang af alle aktive sager med det mål at kontrollere at kommunens sagsbehandling har været korrekt, og at der bliver rettet op på eventuelle fejl. Denne opgave klares af eksterne fagfolk.
- Udarbejdelsen af faste klare procedurer, systematiske arbejdsgange og et administrationsgrundlag, som medarbejderne kan forholde sig til i den daglige sagsbehandling.
- Tiltag og procedurer der sikrer at hensynet til forældrene aldrig overskygger hensynet til barnet, og at alle relevante sager bliver bragt frem for tvangsfjernelsesudvalget tidligere.
- En månedlig orientering af fagudvalg om de sager der kræver særlig opmærksomhed.
- En løbende læringsproces og kompetenceudvikling af medarbejderne på området.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.