
REBILD: - Politikerne synes grebet af panik, hvor det bare handler om at afskedige. Det er symbolpolitik, siger formanden for offentligt ansatte i DJØF, Per Hansen. Han beskriver situationen som det vilde vesten: Cheferne er udpeget, ansvaret er placeret. Og så går den vilde jagt på cheferne.
- Behandlingen af børnesager er et centralt - og meget vigtigt - område for både borgerne og kommunerne. Og cheferne skal naturligvis stå til ansvar, hvis de har begået fejl. Men det skal foregå på en ordentlig og anstændig måde. Det er ikke nok at konstatere, at der er begået fejl og derfor skal cheferne fyres. Man bliver nødt til først, gennem en undersøgelse eller kulegravning af området, at finde ud af, om der er et grundlag for at placere et ansvar, og hvor ansvaret skal placeres. Og det er ikke sket i Rebild Kommune, udtaler Per Hansen.
Per Hansen pointerer, at sagen understreger et behov for etiske retningslinjer i afskedigelsessager i kommunerne. Og han mener, det vil blive meget vanskeligt at rekruttere nye chefer til at rette op på forholdene i Rebild.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.