REBILD: Efter 25 minutters debat på byrådsemødet i aftes, var der ingen, der bakkede Karlssons forslag op, skriver Nordjyske.
Selv hvis byrådet havde ønsket at udbetale en erstatning til børnene, er det ikke givet, at de må, forklarer lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing:
- Hvis kommunen ikke har pligt til at udbetale erstatning, så har byrådet heller ikke ret til at gøre det, siger han, og forklarer, at kommunekassen kun kan åbnes, hvis det på et meget sikkert juridisk grundlag kan sandsynliggøres, at kommunen ville tabe en eventuel erstatningssag ved domstolene.
Byretten i Aalborg tildelte børnene i Rebild-sagen 915.000 kr. i erstatning for de seksuelle overgreb begået af deres far. Det fik Rikke Karlsson (DF) til at foreslå, at byrådet skulle betale det resterende beløb op til de to mio. kr., børnene havde bedt om, så de ikke skal igennem en erstatningssag mod kommunen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.