dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Mangelfuld kontrol af træ koster nu million-erstatning

Odense Kommune burde have fældet et råddent træ, der væltede og dræbte en 48-årig mand. Nu får enken tilkendt erstatning
30. JUN 2011 11.45

ODENSE: I 2005 omkom en 48-årig mand, fordi en kraftig blæst væltede et kommunalt-ejet træ ned over hans bil. Nu har Østre Landsret i en principiel afgørelse pålagt Odense Kommune at betale mandens enke erstatning.

Østre Landsret lægger i dommen vægt på, at kommunen burde have sørget for, at det 180 år gamle rådne træ var blevet fældet. Det er nemlig kommunens ansvar at sikre, at træer er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.

I kendelsen fra landsretten lyder det blandt andet:

'Kommunen var som ejer ansvarlig for at sikre, at der blev ført fornødent tilsyn med, at træet var i sikkerhedsmæssigt forsvarlig stand. Kommunens inspektion var ikke så indgående, at den afslørede råddet. Undladelsen af at føre en mere indgående kontrol var - henset til den til den særlige risiko, træets alder, størrelse og placering indebar - ansvarspådragende for kommunen.'

Ifølge ritzau skal Odense Kommune derfor nu betale knap 1 mio. kr. i erstatning til mandens enken plus sagsomkostninger.

Odense Kommune har erklæret sig enig i, at træet ville være blevet fældet, hvis råddet var blevet opdaget før ulykken. Men kommunen afviste i retten at betale erstatning, blandt andet fordi der ikke var synlige forhold ved træet, som kommunen mener, man burde have reagere på.

Kommunen frikendte også sig selv i en intern redegørelse umiddelbart efter ulykken.

- Enhver storm indebærer en risiko. Det er dybt tragisk med dødsfaldet, men det har ikke noget at gøre med, hvordan træerne bliver passet, sagde den daværende ansvarlige rådmand, Søren Møller (K) dengang til Fyens Stiftstidende.

krn

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/mangelfuld-kontrol-af-trae-koster-nu-million-erstatning

GDPR