Overset lovkrav i årtier:
"Man gør først noget, når man bliver taget med fingrene i kagedåsen"

- Man gør først noget, når man bliver taget med fingrene i kagedåsen.

Sådan siger Rasmus Dahlberg efter at have læst Statsrevisorernes nyeste beretning om ministeriernes beredskab til håndtering af kriser.

Han er lektor i samfundssikkerhed ved RUC’s Center for Samfundssikkerhed og Resiliens og har netop gennemgået beretningen, der undersøger ni udvalgte ministeriers beredskabsarbejde i perioden 2022-2024 og giver en middel kritik af ministeriernes beredskaber, herunder Beredskabsministeriets overordnede tværgående koordinering.

- Den er sort på hvid dokumentation for, at vi har levet i dyb fred i tre årtier, hvor ingen har tænkt videre over lovgivningen. Først når Rigsrevisionen går i gang med at undersøge området, kommer der skub i beredskabsarbejdet.

Et fragmenteret beredskab

Ifølge loven skal alle ministerier tage stilling til, om det vil udarbejde vejledende retningslinjer for beredskabsplanlægning i regioner og kommuner. 

Kun tre af de ni ministerier fra undersøgelsen har gjort dette, mens de øvrige seks først vurderede kravene i forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse fra januar 2025.

- Det er en konsekvens af sektoransvarsprincippet, der betyder, at hver minister er ansvarlig for sit eget område, samtidig med at kommunerne har selvstyre og gennem de seneste 30 år har overtaget en stor del af beredskabsansvaret. Det har skabt den omtalte stats-kommune-kløft, forklarer Rasmus Dahlberg til DK Nyt.

- Det skaber frustration og bidrager til et fragmenteret beredskabsbillede.

Flere ministerier har siden vurderet, at det ikke er relevant at udarbejde retningslinjer på deres område, herunder bl.a. Transportministeriet, selvom en ny trusselsvurdering fra april 2025 ellers siger, at transportsektoren er et attraktivt mål. 

Giver det mening, at statslige myndigheder selv kan fravælge en opgave, som ifølge loven skal understøtte kommunernes beredskab?

- Det er her, jeg ser et behov for at lave en overbygning på sektoransvaret, så der kommer mere styring og et højere bundniveau. Men vi ser allerede nogle ændringer, der er på vej med f.eks. lovforslag om beskyttelsesrum, der giver beredskabsministeren flere muskler, siger Rasmus Dahlberg og fortsætter:

- Men problemet er, at i det øjeblik ministeren får flere muskler, får han også regningen. 

Misser forberedelse 

Beretningen kritiserer også, at kun to af ni ministerområder følger anbefalingerne om at øve og evaluere løbende. 

Ifølge Rasmus Dahlberg er de afgørende for at opdage svagheder i systemet.

 - Hvis man ikke evaluerer egne krigserfaringer, mister man muligheden for at afdække svagheder og stress-teste organisationen. Det kan betyde, at man ikke er ordentligt forberedt, siger Rasmus Dahlberg.

Manglende beredskabsplaner og koordinering kan i sidste ende rammer kommunerne og regionerne, lyder det tilsvarende i beretningen:

"Det kan have store menneskelige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser, hvis ministerierne ikke er tilstrækkeligt forberedt. Mangler i myndighedernes beredskab kan betyde, at en krise forlænges, og konsekvenserne bliver større end nødvendigt. Det gælder også, hvis koordineringen mellem myndigheder er utilstrækkelig, og der er uklarhed om ansvarsområder, så kritiske opgaver falder mellem to stole," skriver Rigsrevisionen.