dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Lars Weiss går efter borgmesterkæden indtil 2022

Lars Weiss blev mandag fungerende overborgmester i København. Det går han efter at forlænge frem til 2022.
22. OKT 2020 6.18

KØBENHAVN: Københavns fungerende overborgmester, Lars Weiss (S), vil gå efter at få borgmesterkæden for resten af valgperioden. Det siger han til Politiken.

Socialdemokratiet i København (SIK) skal tirsdag stemme om, hvem de ser efterfølge Frank Jensen. Her vil Lars Weiss' navn altså stå på stemmesedlen. Weiss fortæller, at han har fået en lang række opfordringer til at gå efter det.

49-årige Lars Weiss blev mandag fungerende overborgmester i København, indtil en ny er valgt. Det sker formelt ved næste møde i Borgerrepræsentationen torsdag 29. oktober.

Inden da skal SIK altså have fundet ud af, hvem de ser afløse Frank Jensen, og Lars Weiss er som nævnt på stemmesedlen. Beslutningen skal træffes tirsdag. Her afholdes der et ekstraordinært møde i SIK med 151 delegerede.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/lars-weiss-gaar-efter-borgmesterkaeden-indtil-2022

GDPR