dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Frank Jensen cykler hjem sammen med sin kone efter pressemødet, hvor han meddelte sin afgang som overborgmester.
Philip Davali, Ritzau Scanpix

Ikke S, men Borgerrepræsentationen vælger overborgmester perioden ud

Lars Weiss er lige nu fungerende overborgmester i København. Så skal Borgerrepræsentationen vælge den egentlige efterfølger til Frank Jensen. Og så skal S finde sig en spids til KV21.
20. OKT 2020 11.25

KØBENHAVN: Tre forskellige politikere kan meget vel komme i spil til at efterfølge Frank Jensen (S) som overborgmester, efter at han i går trak sig. 

Gruppeformand Lars Weiss er for det første formelt udpeget til fungerende overborgmester, men det er kun midlertidigt.

For at få udfyldt posten permanent frem til nytår 2021 skal et udvalg i Socialdemokratiet i København for det andet pege på en kandidat, som efterfølgende så først vælges på et ekstraordinært delegeretmøde og siden i Borgerrepræsentationen næste torsdag, 29. oktober.

Over for Ritzau understreger kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, at det ikke er givet på forhånd, at det bliver en socialdemokrat: 

- Alle partier kan stemme, som de vil, så der er ingen garantier.

Når det for det tredje gælder den nye spids til KV21, er det Socialdemokratiets partiorganisation, der bestemmer. Og mens traditionen rundt om i landets kommunalbestyrelser er, at man finder en kandidat internt, så adskiller København sig fra resten af landet.

- De to seneste overborgmestre i København - Frank Jensen og Ritt Bjerregaard - blev hentet udefra, siger Roger Buch, som vurderer, at det sandsynligvis kan ske igen.

- Man fornærmer nok ikke nogen ved at sige, at der ikke er en oplagt kronprins eller -prinsesse, siger han.

Også ud af BR og KL

Når det gælder Frank Jensens efterfølger som næstformand i S, oplyser Politiken, at det desuden fremgår af partilovene, at kun én af de to næstformænd må sidde i Folketinget eller Europa-Parlamentet, hvorfor Frank Jensens efterfølger givetvis skal findes i partiets kommunale bagland. Det er forventningen, at en ny næstformand bliver fundet inden for højst en måned.

Det hører med til alle udskiftningerne, at Frank Jensen også forlader sin plads i den 55 mand store Borgerrepræsentation, så også dér kommer et nyt ansigt på.

I KL's bestyrelse skal S have forhandlet med sine støttepartier SF og EL, hvordan posterne fremover skal fordeles, det gælder både den 17 mand store bestyrelse og det fem mand store formandskab.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ikke-s-men-borgerrepraesentationen-vaelger-overborgmester-perioden-ud

GDPR