Biblioteksleder Sanne Caft fra Østerbro Bibliotek i København er ikke bleg for at lave et bibliotek, der er målrettet unge brugere og dermed risikerer at tabe de ældre brugere på gulvet
5. MAR 2009 9.29
Af Anne Rumland, DBC
Markante budskaber og viljen til at følge sine ideer til dørs kendetegner den 37-årige biblioteksleder fra Østerbro Bibliotek i København. Hendes mantra lyder: Larm mere – og tag chancer. Mød Sanne Caft i et interview om hendes målgruppe-orienterede bibliotek på Østerbro, der åbner dørene dette forår.
Når Sanne Caft indtager et rum bliver der lagt mærke til hende. Med nærvær og et årvågent blik ynder bibliotekslederen fra Østerbro at tale højt og få sine budskaber klart igennem. Hun har markeret sig inden for markedsføring af biblioteker, er redaktør for Biblioteksavisen, der bliver distribueret i Københavns kommune, og er nu få uger fra at åbne dørene til et ny-renoveret Østerbro Bibliotek. På spørgsmålet om, hvordan hun ville beskrive sig selv som vild, lyder svaret:
- Jeg har en stærk tro på, at vi har en bærende tanke med ideen om folkebiblioteker. Men brugerne ser kun toppen af isbjerget, hvis ikke vi råber højt om alle de andre muligheder. Så det er det, vi skal – larme og råbe op om det, og det er nok det, som er det vilde ved mig – min villighed til at råbe og skrige og slå på tromme for bibliotekerne. Borgerne skal vide, hvor mange muligheder der er, så de kan tage et oplyst valg, når de vælger vores tilbud fra eller til.
Unge frem for gamle
Sanne Caft udfordrer det traditionelle bibliotek. I stedet for at favne alle målgrupper er hun ikke bleg for at lave et bibliotek, der er målrettet unge brugere og dermed risikerer at tabe de ældre brugere på gulvet.
På det nye Østerbro Bibliotek er det derfor heller ingen hemmelighed, at målgruppen er de yngre, de ressourcestærke og de veluddannede singler i 20’erne og 30’erne og småbørnsfamilierne. Helt i overensstemmelse med områdets demografiske kendetegn, ifølge Danmarks Statistik og tal fra Københavns Kommune.
Med en sans for klare linjer har Østerbro Bibliotek også en markant materialevalgs-strategi. Når materialerne udvælges, sker det efter overskrifterne: ’Find dig selv, find en stil, find en mand’. Litteratur, livsstil og latte kommer før faglitteratur, og bøger på engelsk bliver prioriteret lige så højt som dansk litteratur.
Mælkeprincippet
Et væsentligt træk på det nye Østerbro Bibliotek er, at materialet vil blive vist frem og solgt, som en vare. Alt det ekstra – det du ikke vidste, at du havde brug for – bliver placeret så det ses, og afhentningshylden skal ned bag ved, lige som mælken står nede i bunden af butikken:
-Vi er ved at fatte det som detailbranchen har vist i mange år med. Folk kommer for at hente det nødvendige, mælken, og på vej derned falder de over en masse andet, som de ikke vidste, at de havde brug for.
- Vi skal ligesom IKEA være dygtige til at få folk til at smide fire bloklys i kurven. Ligesom i IKEA skal afhentningsreolerne være placeret for enden af en lang og snørklet rute, som undervejs fører kunderne forbi hyldevis af tilbud. Vi skal lære af købmanden, der stiller flødebollerne frem så de er til at få øje på. Vores tilbud skal kunne ses. Ellers bliver vi bare en uinteressant lagerhal, konkluderer hun.
Afvejene bliver hovedvejen
Sanne Caft ser det som et serendip-koncept. Serendip kommer af det persiske eventyr, hvor tre prinser drager ud for at finde Serendip – det gamle ord for Sri Lanka, men undervejs kommer på utallige afveje, der ender med at blive selve hovedvejen.
- Alle afvejene er ikke ligegyldige. Afvejene ender med at være målet i stedet for det oprindelige mål, der startede rejsen. På biblioteker bliver det til den studerende, der kommer for at hente sin bestilte studiebog og falder over en masse rejselitteratur på vejen. Eller småbørnsforældreren, der henter Totte Lotte-bøger til børnene og får øje på krimierne undervejs.
- Serendip er for mig den glasur på kagen, der får folk til at vende tilbage igen og igen. Uden den kunne vi lige så godt trække stikket ud og blive afløst af en afhentningsmaskine i Irma.
Visuel larm
Når Østerbro Bibliotek åbner dørene igen, vil det være til et bibliotek, der har opgraderet den visuelle formidling. 30 procent af hylderne er afsat til bøger, der blotter forsider, og 50 meter glas-facade vil indbyde forbipasserende til at træde ind på et bibliotek, hvor lounge-delen er blevet prioriteret højt. Bardiske følger vinduespartiet og indretningen orienterer sig ud mod Dag Hammerskjölds Allé, hvorfra brugerne via den renoverede indgang og det åbne gennemsyn får lyst til at gå inden for.
- Hvis du skal vælge en café, vælger du jo en, hvor du kan se, at der er andre mennesker. Derfor vælger vi at åbne udadtil i stedet for at lukke os om os selv. Vi vil gerne lokke folk inden for ved at vise, at andre allerede har valgt os.
Med ’visuel larm’ vil biblioteket gøre opmærksom på sig selv. En professionel grafiker sørger for tekst-udsagn på vinduerne og enkle skilte, der råber op. I stedet for 20 skilte, vil der være ét, og et lysbånd vil svæve langs den nederste del af vinduespartiet.
Inden for vil indretningen være funktionel og fleksibel. Reoler og udstillingsstativer vil være på hjul og klart til at blive rykket rundt, hvis nye ideer fordrer det. Maskinparken er halveret til fordel for plads til bærbare. Og lounge-områderne lokker med kaffe til 5 kroner, der snildt kan konkurrere med caféudgaverne til 45 kroner.
Slut med sssch
Når Sanne Caft forholder sig til fremtiden, er det især markedsføringen og profileringen, hun forholder sig til.
- Det er vigtigt, at vi fortæller det bibliotekerne kan, som ingen andre kan. Ellers bliver vi udgooglet og ender med at gå til grunde på fordommen om bibliotekarer som hviskende 50-årige damer med knold i nakken, siger hun med henvisning til den amerikanske bibliotekar-action-figur, hvis fremmeste kendetegn er, at den kan sige ’ssssch’.
- Og så skal vi målrette os mere specifikt i forhold til brugerne. Vi er så gode generalister, at det godt kan blive lidt tandløst. ’Her kan du det hele. Hurra!’ er et alt for tyndt budskab. Hvis tilbuddet er alting, hvad skal jeg som bruger så spejle mig i? Jeg ved godt som bibliotekar, hvad ’alt’ er. Men det gør brugerne og borgerne ikke, siger hun og peger i stedet på bibliotekaren, der guider og leder igennem de mange informationer.
Og så er der lige den med neutraliteten. Godt nok skal bibliotekerne profilere sig, men de skal holde fast i det frirum, de udgør for borgerne.
- Hos os får brugerne et ikke-fordømmende åndehul, som de ikke finder noget andet sted. Det vil sige en kultur- og oplevelsesinstitution, som er fordomsfri og neutral i forhold til brugerne. Hvis vi skal have en snebolds chance i helvede for at være noget i fremtiden, så er det dét, vi skal gå efter, slutter Sanne Caft.
Markante budskaber og viljen til at følge sine ideer til dørs kendetegner den 37-årige biblioteksleder fra Østerbro Bibliotek i København. Hendes mantra lyder: Larm mere – og tag chancer. Mød Sanne Caft i et interview om hendes målgruppe-orienterede bibliotek på Østerbro, der åbner dørene dette forår.
Når Sanne Caft indtager et rum bliver der lagt mærke til hende. Med nærvær og et årvågent blik ynder bibliotekslederen fra Østerbro at tale højt og få sine budskaber klart igennem. Hun har markeret sig inden for markedsføring af biblioteker, er redaktør for Biblioteksavisen, der bliver distribueret i Københavns kommune, og er nu få uger fra at åbne dørene til et ny-renoveret Østerbro Bibliotek. På spørgsmålet om, hvordan hun ville beskrive sig selv som vild, lyder svaret:
- Jeg har en stærk tro på, at vi har en bærende tanke med ideen om folkebiblioteker. Men brugerne ser kun toppen af isbjerget, hvis ikke vi råber højt om alle de andre muligheder. Så det er det, vi skal – larme og råbe op om det, og det er nok det, som er det vilde ved mig – min villighed til at råbe og skrige og slå på tromme for bibliotekerne. Borgerne skal vide, hvor mange muligheder der er, så de kan tage et oplyst valg, når de vælger vores tilbud fra eller til.
Unge frem for gamle
Sanne Caft udfordrer det traditionelle bibliotek. I stedet for at favne alle målgrupper er hun ikke bleg for at lave et bibliotek, der er målrettet unge brugere og dermed risikerer at tabe de ældre brugere på gulvet.
På det nye Østerbro Bibliotek er det derfor heller ingen hemmelighed, at målgruppen er de yngre, de ressourcestærke og de veluddannede singler i 20’erne og 30’erne og småbørnsfamilierne. Helt i overensstemmelse med områdets demografiske kendetegn, ifølge Danmarks Statistik og tal fra Københavns Kommune.
Med en sans for klare linjer har Østerbro Bibliotek også en markant materialevalgs-strategi. Når materialerne udvælges, sker det efter overskrifterne: ’Find dig selv, find en stil, find en mand’. Litteratur, livsstil og latte kommer før faglitteratur, og bøger på engelsk bliver prioriteret lige så højt som dansk litteratur.
Mælkeprincippet
Et væsentligt træk på det nye Østerbro Bibliotek er, at materialet vil blive vist frem og solgt, som en vare. Alt det ekstra – det du ikke vidste, at du havde brug for – bliver placeret så det ses, og afhentningshylden skal ned bag ved, lige som mælken står nede i bunden af butikken:
-Vi er ved at fatte det som detailbranchen har vist i mange år med. Folk kommer for at hente det nødvendige, mælken, og på vej derned falder de over en masse andet, som de ikke vidste, at de havde brug for.
- Vi skal ligesom IKEA være dygtige til at få folk til at smide fire bloklys i kurven. Ligesom i IKEA skal afhentningsreolerne være placeret for enden af en lang og snørklet rute, som undervejs fører kunderne forbi hyldevis af tilbud. Vi skal lære af købmanden, der stiller flødebollerne frem så de er til at få øje på. Vores tilbud skal kunne ses. Ellers bliver vi bare en uinteressant lagerhal, konkluderer hun.
Afvejene bliver hovedvejen
Sanne Caft ser det som et serendip-koncept. Serendip kommer af det persiske eventyr, hvor tre prinser drager ud for at finde Serendip – det gamle ord for Sri Lanka, men undervejs kommer på utallige afveje, der ender med at blive selve hovedvejen.
- Alle afvejene er ikke ligegyldige. Afvejene ender med at være målet i stedet for det oprindelige mål, der startede rejsen. På biblioteker bliver det til den studerende, der kommer for at hente sin bestilte studiebog og falder over en masse rejselitteratur på vejen. Eller småbørnsforældreren, der henter Totte Lotte-bøger til børnene og får øje på krimierne undervejs.
- Serendip er for mig den glasur på kagen, der får folk til at vende tilbage igen og igen. Uden den kunne vi lige så godt trække stikket ud og blive afløst af en afhentningsmaskine i Irma.
Visuel larm
Når Østerbro Bibliotek åbner dørene igen, vil det være til et bibliotek, der har opgraderet den visuelle formidling. 30 procent af hylderne er afsat til bøger, der blotter forsider, og 50 meter glas-facade vil indbyde forbipasserende til at træde ind på et bibliotek, hvor lounge-delen er blevet prioriteret højt. Bardiske følger vinduespartiet og indretningen orienterer sig ud mod Dag Hammerskjölds Allé, hvorfra brugerne via den renoverede indgang og det åbne gennemsyn får lyst til at gå inden for.
- Hvis du skal vælge en café, vælger du jo en, hvor du kan se, at der er andre mennesker. Derfor vælger vi at åbne udadtil i stedet for at lukke os om os selv. Vi vil gerne lokke folk inden for ved at vise, at andre allerede har valgt os.
Med ’visuel larm’ vil biblioteket gøre opmærksom på sig selv. En professionel grafiker sørger for tekst-udsagn på vinduerne og enkle skilte, der råber op. I stedet for 20 skilte, vil der være ét, og et lysbånd vil svæve langs den nederste del af vinduespartiet.
Inden for vil indretningen være funktionel og fleksibel. Reoler og udstillingsstativer vil være på hjul og klart til at blive rykket rundt, hvis nye ideer fordrer det. Maskinparken er halveret til fordel for plads til bærbare. Og lounge-områderne lokker med kaffe til 5 kroner, der snildt kan konkurrere med caféudgaverne til 45 kroner.
Slut med sssch
Når Sanne Caft forholder sig til fremtiden, er det især markedsføringen og profileringen, hun forholder sig til.
- Det er vigtigt, at vi fortæller det bibliotekerne kan, som ingen andre kan. Ellers bliver vi udgooglet og ender med at gå til grunde på fordommen om bibliotekarer som hviskende 50-årige damer med knold i nakken, siger hun med henvisning til den amerikanske bibliotekar-action-figur, hvis fremmeste kendetegn er, at den kan sige ’ssssch’.
- Og så skal vi målrette os mere specifikt i forhold til brugerne. Vi er så gode generalister, at det godt kan blive lidt tandløst. ’Her kan du det hele. Hurra!’ er et alt for tyndt budskab. Hvis tilbuddet er alting, hvad skal jeg som bruger så spejle mig i? Jeg ved godt som bibliotekar, hvad ’alt’ er. Men det gør brugerne og borgerne ikke, siger hun og peger i stedet på bibliotekaren, der guider og leder igennem de mange informationer.
Og så er der lige den med neutraliteten. Godt nok skal bibliotekerne profilere sig, men de skal holde fast i det frirum, de udgør for borgerne.
- Hos os får brugerne et ikke-fordømmende åndehul, som de ikke finder noget andet sted. Det vil sige en kultur- og oplevelsesinstitution, som er fordomsfri og neutral i forhold til brugerne. Hvis vi skal have en snebolds chance i helvede for at være noget i fremtiden, så er det dét, vi skal gå efter, slutter Sanne Caft.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
