Regeringen har som erklæret mål at komme den stigende centralisering til livs. Men en ny redegørelse peger på, at landets øverste politiske ledelse står med en stor opgave.
Fra 2010 og frem er befolkningstilvæksten i de store byer og områderne omkring vokset med en pct. om året. For områderne uden for de store byer er der sket et fald på seks pct.
Samtidig bliver der flere ældre og færre unge i land- og yderområderne, og tendensen vil fortsætte frem mod 2030, hvis ikke der handles politisk.
Det viser en landdistriktspolitisk redegørelse fra Bolig- og Indenrigsministeriet, som netop er udkommet.
Kræver handling med det samme
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, er bekymret og opfordrer til, at alle med interesse i landområdernes fortsatte ve og vel handler.
- Det er klart, det ikke er opmuntrende læsning, når der står, at ungdomsårgangene bliver mindre frem mod 2030, og at der sker en befolkningsudvikling, hvor land- og yderkommuner samt landdistrikter en række steder er i tilbagegang.
- Der er en demografi, hvor befolkningen simpelthen bliver ældre i nogle områder, fordi der ikke er den tilflytning, man kunne have ønsket sig, siger Steffen Damsgaard.
Han understreger, at der er tale om en prognose, som han håber "kan blive gjort til skamme".
- Men det kræver, at alle interessenter trækker ind omkring bordet.
Egon Noe, forsker og leder af Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, peger på netop den demografiske udvikling som det store problem.
- Der er en stor fraflytning af ressourcestærke unge. Så er der selvfølgelig i nogen grad tilbageflytning i nogle områder efter endt uddannelse, men det er den overordnede bevægelse, der er.
Noe peger blandt andet på den økonomiske og sociale ulighed mellem befolkningen i de store byer og dem, der bor i land- og yderkommuner som et stigende problem.
Flere uddannelsessteder og lægedækning
Steffen Damsgaard nævner, at den tilflytning til nogle af yderområderne, der har været under coronakrisen, ikke er stor nok til at opveje den overordnede tilbagegang.
han påpeger dog en række initiativer fra regeringen, der skal stå deres prøve. Blandt andet planen om flere uddannelsespladser uden for de store byer og bedre lægedækning.
- Man vil kæmpe for et land i balance, og der er allerede sat gode initiativer i gang. Dem har vi også rost. Men vi er ikke i mål endnu, siger Steffen Damsgaard.
Egon Noe kan godt følge bekymringerne, men tror på, at udviklingen kan vendes.
- Der er nogle udfordringer, som skal tage alvorligt. Men jeg er også af den overbevisning, at man kan tage hånd om det. Det kræver selvfølgelig, at man træffer nogle beslutninger, siger han.
Alt ansvar hviler dog ikke på politikerne på Christiansborg, siger Steffen Damsgaard. Lokalt i landområderne skal der også løftes for at gøre det attraktivt at flytte til.
- Det er lige så væsentligt, at man griber de rammer og muligheder, der opstår.
- Hvis vi tager fat i uddannelsesdelen med flere uddannelsespladser, handler det om, at man lokalt gør en indsats for, at det bliver en succes i forhold til eksempelvis studie- og bymiljø, siger han.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
