Tilsammen modtager 46 ansøgere på tværs af landet ca. 20,3 mio. kr. i støtte til projekter, der kan skabe et godt landsbyliv nu og i fremtiden. Det oplyser Indenrigs- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.
I denne ansøgningsrunde støtter puljen projekter, der kan fastholde eller udvikle lokale kultur- og fritidstilbud, og som understøtter omstilling og udvikling af landsbyer og mindre bysamfund i landdistrikterne.
Blandt andet har Aabenraa modtaget en mio. kr. til etablering af en park i landsbyen Holbøl, der forbinder byens sportsplads og giver adgang til friskolens hal, børnehave og skole. Lolland har fået 663.250 kr. til en kontorvogn på hjul, der skal fungere som arbejdsfællesskab til øens mange selvstændige, freelancere, fødevareproducenter og forfattere.
Landdistriktspuljen havde den 30. juni 2021 frist for ansøgninger om støtte til forsøgsprojekter. Bolig- og Planstyrelsen modtog i alt 99 ansøgninger, som ansøgte om i alt 50,4 mio. kr.
De 46 projekter kan ses her.
sfe
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.