KØBENHAVN / SORØ: Folketingets ombudsmand har udtalt kritik i en sag, som kan få principiel betydning for, hvor langt kommunerne må gå for at afsløre socialt snyd.
- Når jeg har valgt at offentliggøre min udtalelse i sagen, så skyldes det, at jeg vurderer, at sagen kan have en betydning, der rækker længere end den konkrete sag, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen ifølge Politiken.
Sagen handler om en kvinde, der modtog en række ydelser i Sorø Kommune på baggrund af, at hun var enlig forsørger. Efter at kommunen får et anonymt tip om, at hun har en kæreste, bliver hun indkaldt til et møde 'om de sociale ydelser, du modtager og har ansøgt om'. Først da hun møder op, finder hun ud af, at kommunen mistænker hende for socialt bedrageri og ikke mener, at hun er berettiget til kontanthjælp, børnetilskud, boligstøtte og friplads til daginstitutionen - og at hun skal betale tilbage for en længere periode.
Men sådan må kommunen ikke behandle sine borgere, slår ombudsmanden fast. Kommunen skulle have oplyst kvinden om, at hun var under mistanke for noget strafbart og derfor ikke havde pligt til at udtale sig.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.