
FAVRSKOV: Sidste år øgede Favrskov Kommune indsatsen overfor snyd med offentlige ydelser. Effekterne er tydelige. Kommunens HOS Gruppe (HelhedsOrienteret Sagsbehandling) har allerede opklaret snyd for 6,2 mio. kr., hvoraf den kommunale andel er 3,5 mio. kr.
I 2011 har fokus været rettet mod enlige forsørgere, men der er også opdaget socialt snyd er i mange andre tilfælde. I 241 sager har kommunen fundet socialt snyd. Det har medført tilbagebetalingskrav for 1,4 mio. kr., mens fremtidig udbetaling af ydelser er stoppet for ca. 4,8 mio. kr.
I 2012 vil HOS Gruppen have mere fokus på dobbeltforsørgelse, f.eks. borgere, der modtager sociale ydelser samtidig med at de har lønindtægt.
Holdningsændring
Kommunens indsats har medført et stigende antal henvendelser fra borgere, der gerne vil have en snak om, hvorvidt de kan betragtes som enlige eller ej. Samtidig henvender flere borgere sig for at gøre opmærksom på andre borgere, der f.eks. ikke bor alene, selv om de modtager offentlige ydelser som enlige.
- Vi bliver klogere for hver sag, vi gennemgår, og vi finder hele tiden nye muligheder for at finde de borgere, der forsøger at tilegne sig ydelser, de ikke er berettiget til. Vi bruger en lang række forskellige værktøjer i indsatsen, vi benytter it-systemer, der kan finde sager, som kan være interessante at få vurderet nærmere, vi behandler anmeldelser fra borgere, foretager virksomhedsbesøg og meget mere fortæller borgerservicechef Tonny Olsen, der også har store forventninger til indsatsen fremover.
Erfaringerne fra HOS-gruppens arbejde i 2011 gør, at kommunen forventer endnu bedre økonomiske resultater. En ekstra medarbejder vil forventeligt kunne medføre et ekstra provenu på 1,5 mio. kr. årligt, hvoraf ca. 600.000 kr. forventes at være kommunale. Den samlede målsætning derved vil kunne hæves fra 3 mio. kr. til 4,5 mio. kr. årligt.
– Det er ærgerligt, at det er nødvendigt at ansætte yderligere medarbejdere til at bekæmpe socialt snyd, men det er vigtigt for byrådet, at der er fokus på dette område. Borgerne skal have de ydelser, de har ret til, men det må ikke kunne betale sig at snyde fællesskabet, siger borgmester Nils Borring (S), der er tilfreds med byrådets beslutning.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.