
Selvom en tidlig indsats beviseligt er forbundet med markant kortere ledighedsperioder, er det kun fem ud af landets 98 kommuner, som formår at hive over halvdelen af deres nye dagpengemodtagere til en samtale inden for den vigtige første måned efter en fyring, skriver Børsen.
Værst ser det ud i kommunerne Halsnæs, Odder og Rebild, hvor bare én ud af tyve dagpengemodtagere får hurtig hjælp til at komme i gang igen. Det viser en ny første samlet vurdering af kommunernes straksindsats over for dagpengemodtagerne - efter at de overtog området fra staten sidste sommer - som DI har udarbejdet.
Tab på 500 millioner kroner
DI regnet sig frem til, at kommunernes mangelfulde indsats giver et tab på ca. en halv mia. kr. om året i form af både færre skatteindtægter og øgede udgifter til dagpengeoverførelser.
- Noget af det mest ærgerlige er, at vi fra kontanthjælpsområdet ved, at kommunerne sådan set er ret gode til at sætte tidligt ind over for ledighed, hvis de virkelig ønsker at gøre det. Men det er endnu ikke noget, som de har været i stand til at overføre til dagpengeområdet, selvom de altså nu har siddet med ansvaret i et år, siger chefkonsulent i DI, Thomas Q. Christensen.
I hele Danmark har 26 pct. af dagpengemodtagere været til samtale inden for en måned, mens 83 pct. af kontanthjælpsmodtagerne har fået samme service.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.