Leverancen af den beredskabssoftware, som skal give myndighederne et landsdækkende overblik over politi, brand og redning, er nu så forsinket, at landets kommuner kaster sig over andre løsninger.
Den statslige myndighed, der fører kontrol med projektet, SINE-sekretariatet, oplyser, at 19 kommunale brandberedskaber foreløbigt har fået tilladelse til at bruge SINE uden om den ellers obligatoriske beredskabssoftware, der skal leveres af Terma, skriver Ingeniøren.
- Der er flere på vej. Folk ringer ind og spørger, hvordan de skal udfylde skemaerne, oplyser pressekontakt ved SINE-sekretariatet Anne Pihl Rasmussen.
Ikast-Brande er blandt de første kommuner, der har fået dispensation til at koble vagtcentralsoftware direkte til SINE uden om Termas løsning. Kommunens midlertidige løsning består af vagtcentral-software leveret af Falck. Softwaren kan med dispensation fra SINE-sekretariatet kommunikere med enhederne i brandvæsnet via det Tetra-baserede radionet, skriver Ingeniøren.
31 kommuner har en rendyrket kommunal beredskabsløsning. 16 kommuner bruger en blanding af Falck og kommunale beredskaber. Fem af de foreløbigt 19 kommuner, der har søgt om dispensation, bruger Falck som beredskabsleverandør.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.