Kommuner og erhvervsskoler i tæt samarbejde får eleverne til at gennemføre uddannelsen

Unge, der går i gang med en erhvervsuddannelse som fx smed, bager eller frisør, har stor risiko for at falde fra undervejs. Nogle erhvervsskoler har succes med at bryde den onde cirkel og få de unge til at fuldføre, viser ny undersøgelse fra AKF, Anvendt KommunalForskning.

Næsten hver fjerde elev på erhvervsskolerne giver op undervejs og bliver aldrig færdig med en uddannelse. Men nogle skoler har succes med at fastholde de unge. Løsningen er bl.a. faglige, sociale fællesskaber, gode elev-lærer-relationer, målrettet vejledning i folkeskolen og en undervisning, der er tilrettelagt, så de bogligt svage kan hænge på, oplyser AKF.

- Den gode erhvervsskole har et tæt samarbejde med kommunen og det lokale erhvervsliv, og det er helt afgørende, siger forskningsleder i AKF, Torben Pilegaard Jensen, som står bag undersøgelsen.

Uden uddannelse - svært at få fodfæste på arbejdsmarkedet
Hver femte af alle danske unge får ingen ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Cirka halvdelen af de unge, der ikke uddanner sig efter folkeskolen, får aldrig fodfæste på arbejdsmarkedet. Det betyder, at samfundet går glip af ca. 200.000 arbejdsår pr. ungdomsårgang set over et helt livsforløb.

- Det er et stort problem, at så mange unge bliver kørt ud på et sidespor. Det er spild af menneskelige og samfundsmæssige ressourcer. I fremtiden vil vi mangle arbejdskraft, og derfor er det særlig vigtigt at rette blikket mod de opvoksende generationer, hvis vi vil sikre det danske velfærdsamfund på længere sigt, siger Torben Pilegaard Jensen.

Undersøgelsen viser, at de skoler, der har færrest frafaldne elever, tager flere værktøjer i brug på samme tid. Der er fra skoleledelsernes side en klar prioritering af indsatsen samt et tæt samarbejde med det omgivende samfund. Ungdommens Uddannelsesvejledning, andre uddannelsesinstitutioner, virksomhederne og de kommunale politikere og forvaltninger er helt centrale samarbejdspartnere.

- Vores undersøgelse viser, at gennem samarbejde og den rette indsats kan erhvervsskolerne gøre en hel del for at sikre flere unge en uddannelse, siger forskningsleder Torben Pilegaard Jensen fra AKF.

7 fællestræk ved de gode erhvervsskoler:

1. Har tæt kontakt til den administrative/politiske ledelse i kommunerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning, virksomheder og andre centrale aktører.

2. Tilbyder og udvikler uddannelsesforløb med udgangspunkt i elevernes forudsætninger.

3. Samarbejder bl.a. med produktionsskoler ved start på uddannelsen for at 'klæde de unge på'.

4. Underviser i almene fag som en del af værkstedsundervisningen. Læring gennem praksis er centralt.

5. Har gode sociale og faglige fællesskaber og gode elev-lærer-relationer. Lærerne giver personlig tilbagemelding, skaber dialog og støtter eleverne.

6. Har en formuleret strategi mod frafald, som er forankret i skolens ledelse.

7. Har en solid viden om, hvorfor de unge afbryder deres uddannelse, og hvor de er henne efter afbruddet. Følger hurtigt op på afbrud gennem tæt samarbejde.

tj