- KL vil godt være med til at sætte en meget tyk streg under, at uddannelse er et værn mod langvarig ledighed og sociale problemer. Vi skal investere i den 17-åriges tømreruddannelse, så han ikke senere bliver en 40-årig kontanthjælpsmodtager, siger Erik Nielsen (S), formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, der var vært ved konferencen.
97 pct. af alle unge starter på en ungdomsuddannelse. Viljen hos de unge er der! Men kommunerne savner nogle tiltag i regeringens seneste ungepakke, der kan få bugt med det faktum, at halvdelen af dem, der starter på erhvervsskolerne, falder fra igen, oplyser KL.
Det kan der være flere årsager til. Manglen på praktikpladser er én, erhvervsskolernes indsats mod frafald er en anden.
- Det store frafald viser, at der er behov for at gå nye veje. For de svageste elever er man nok gået for langt i retning af 'ansvar for egen læring' og 'lærerfri undervisning' på erhvervsskolerne. Måske er der brug for at vende tilbage til mere traditionelle rammer med faste klasser, faste klasselokaler, én klasselærer og andre tiltag, som kan understøtte et godt og trygt socialt miljø, siger Erik Nielsen.
- Det duer heller ikke, som DA foreslår at lave adgangsbegrænsning til erhvervsskolerne, hvor A-holdet så får lov til komme ind på skolen, mens B-holdet holdes uden for. Vi har ikke brug for at holde nogen udenfor. Der skal være plads til alle. Derfor skal vi sætte den unge i centrum og styrke samarbejdet mellem kommuner og erhvervsskoler, siger Erik Nielsen.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.