
ESBJERG: De to Venstre-borgmestre i Esbjerg og Ringkøbing-Skjern er meget ærgerlige over at høre, at miljøcentrene i Ribe og Ringkøbing skal lukkes. Derfor har de skrevet et brev til miljøminister Ida Auken (SF).
De skriver blandt andet til ministeren, at der i Folketinget bredt er enighed om at styrke mulighederne for vækst og udvikling i hele Danmark.
- Miljøcentrene var en del af aftalen, da amterne blev nedlagt. En kompensation for den betydelige negative konsekvens for de to gamle amtsbyer Ribe og Ringkøbing. Vi er ærgerlige over, at der tilsyneladende ikke er vilje til denne aftale mere, skriver de to borgmestre til miljøministeren.
Begrundelsen for lukningen er høje huslejer, men Johnny Søtrup (V) fra Esbjerg og Iver Enevoldsen (V) fra Ringkøbing-Skjern tvivler på, at det kan være rigtigt. Dels hører miljøcentrene hjemme i statslige bygninger, og dels er huslejeniveauet betydeligt lavere i Vestjylland end i det østlige Danmark.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.