Staten centraliserer - før den har evalueret natur- og miljøområdet

Åbent brev til miljøminister Ida Auken (SF)

Af Poul Roesen, formand, og Helle Lyng, næstformand for Limfjordsrådet

Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne rundt om Limfjorden gennemført mere end 450 vand- og naturprojekter, så når staten vil evaluere på kommunernes håndtering af miljø- og naturopgaverne, hilses den derfor velkommen. Det giver mulighed for, at kommunerne kan vise, hvor effektivt opgaverne løses.

Det er dog dybt beklageligt, at evalueringen ikke også omhandler den statslige opgavevaretagelse på natur- og miljøområdet, herunder implementeringen af vandrammedirektivet og den flerårige forsinkelse, der jo er medårsag til at fastlægge de vanskelige rammer som kommunerne skal arbejde under i forbindelse med at omsætte statens vand- og naturplaner til konkrete forbedringer for vand og natur.

Nu har naturen måtte vente alt for længe på, at Staten kunne blive færdig med de vand- og naturplaner som oprindeligt skulle have været klar for flere år siden. Skal naturen så tages som gidsel igen, mens staten bruger tid på at overveje, om opgaverne er placeret rigtigt, i stedet for at bruge energi på at give kommunerne de bedst mulige vilkår for at kunne varetage de vigtige natur- og miljøopgaver.

En effektiv lokal forankret opgaveløsning
Den effektive opgaveløsning som i dag foregår i kommunerne handler blandt andet om, at kommunerne har et velfungerende samarbejde om natur- og miljøprojekter, der går ud over kommunegrænsen. Et eksempel er vådområderne. Da det er tilstanden i Limfjorden, der skal forbedres, er kommune-grænserne ikke vigtige, og derfor arbejder vi sammen om indsatsen for at fjerne kvælstof. Vi placerer vådområderne der, hvor det er mest hensigtsmæssigt, bruger meget energi på at få sikret frivillige aftaler med de berørte lodsejere og blandt kommunerne står vi sammen om hele tiden at udvælge de projekter, der giver mest reduktion i kvælstofbelastningen per anvendt krone.

Alene i første kvartal 2012 er der i oplandet til Limfjorden søgt om at realisere fem nye kommunale vådområdeprojekter, der samlet kommer til at dække ca. 500 ha og skal sikre en årlig kvælstofreduktion på ca. 50 ton til gavn for Limfjorden. Det er Limfjordsrådet, der koordinerer indsatsen, og kommunerne løfter opgaven professionelt uanset om det er små eller større vådområdeprojekter som eksempelvis Fly Enge ved Skive med et areal på godt 300 ha.

Erfaringer fra den statslige indsats
Erfaringer fra Statslige Miljømilliardprojekter, hvor staten havde ansvaret for at få etableret nogle projekter, viser f.eks. ved Sundby Sø på Thy og Grynderup Sø på Salling, at staten kan være længe undervejs (10 - 20 år) med at få etableret vådområdeprojekter.

I lyset heraf er det meget glædeligt, at vi nu kun to år efter den kommunale vådområdeindsats omkring Limfjorden blev igangsat, kan konstatere en så stor fremdrift og lokal opbakning. Et forhold som vi oplever skyldes, at kommunerne har den lokale forankring, engagementet og kompetencen til at løse vådområdeindsatsen såvel som de øvrige natur- og miljøopgaver, der blev overdraget til kommunerne ved kommunalreformen.

Grøn omstilling
Da Miljøministeren tidligere på året meldte ud, at fokus i miljøindsatsen vil være på at understøtte en grøn omstilling, gav det rigtig god mening i forhold til den kommunale indsats, specielt i forhold til Limfjords-kommunerne, hvor vådområde og den øvrige miljø- og naturindsats søges sammentænkt med og indarbejdet i øvrige kommunale tiltag for at fremme en grøn omstilling og grøn vækst. En ambition som er afspejlet i visionen for Limfjordsrådets arbejde. Da omstillingen skal foregår lokalt, skal den offentlige indsats for at understøtte denne grønne omstilling også være lokalt forankret.

Staten må løse de store opgaver som ikke er håndteret i den nuværende Vandplan
Naturstyrelsen foretager pt. en strukturændring. Det udmeldte formål er at centralisere myndigheds- og planopgaverne samtidig med, at der oprustes med naturforvaltningsenheder i hele landet, med det mål at tage sig af de statslige natur- og miljøopgaver, der bedst løses lokalt og tæt på naturen.

Limfjordsrådet undrer sig over, at Naturstyrelsen iværksætter strukturændringer med fokus på de lokale byenheder længe inden ovennævnte evaluering er afsluttet. I debatten tolkes strukturændringen som et skridt imod, at staten i højere grad vil være udførende for så vidt angår miljø- og naturopgaverne anført i Vandplanerne.

Vi finder, at Naturstyrelsen bør fokusere sine ressourcer på løsningen af de opgaver, der ved kommunalreformen blev aftalt varetaget af Staten og forventer, at de strukturændringer, som Naturstyrelsen planlægger, har dette formål. Eksempelvis er overvågningsprogrammet mangelfuldt og der er behov for en grundigere national dokumentation / overvågning af vand- og naturplanindsatsen.

De mangeårige nedskæringer hos bla. Naturstyrelsen er stærkt bekymrende ikke mindst, når det eksempelvis af vandplanerne fremgår, at indsatsen er udskudt, fordi der er manglende viden inden for en række områder som miljøfremmede stoffer, fosforbelastninger, søerne osv. For ikke at nævne håndteringen af de 10.000 tons kvælstof som ligeledes er udsat / ikke er afklaret.

Endeligt kan det være bekymrende, om staten fortsat efter de mange nedskæringer er i besiddelse af den nødvendige kompetence.

En ny fordelingsrunde giver ikke mere natur
Limfjordsrådet finder derfor ikke, at en fornyet fordelingsdiskussion på nogen måde er relevant og set fra naturens synspunkt meget skadelig, da større strukturelle ændringer vedrørende snitfladerne på natur- og miljøområdet vil medføre yderligere markante forsinkelser i opgaveløsningen. Som alle ved, koster sådanne ændringer megen tid, og det er ikke nye forsinkelser, der er brug for, hvis de ambitiøse mål i vandplanen for ikke at nævne EU`s vandrammedirektiv forsat skal indfries.

En konstruktiv dialog, gerne med tydelig forventninger omkring mål, midler og samarbejde ud fra den nuværende opgavefordeling Jf. Miljøministeriets/KLs egen Kodeks ville være en langt mere farbar vej, hvis naturen ikke igen skal blive taberen.


Poul Roesen, formand, og Helle Lyng, næstformand for Limfjordsrådet