Trods alle anbefalinger om at styrke ledelsen i folkeskolen, slår kommuner lederstillingerne sammen eller skærer op til 20 procent af ledelsestiden væk
Det viser en rundspørge til en række kommuner, der nyorganiserer deres skolevæsener, skriver Folkeskolen.
Rundspørgen er foretaget af skoleledernes fagforening Skolelederne, og resultatet går stik mod udmeldinger i regeringens kvalitetsreform, fra KL og OECD og fra Danmarks Evalueringsinstitut om at styrke ledelsen i landets skoler.
- Billedet viser, at der i de nye kommuner skæres ledelsesstillinger og ledelsestid væk, og at kommunerne bruger forskellige krumspring for at undgå at besætte ledige lederstillinger eller trykke ledernes løn- og arbejdsvilkår. Det giver stor usikkerhed for elever, forældre og ansatte og dermed et arbejds- og undervisningsmiljø, der er langt fra optimalt, siger Jens Færk fra Skoleledernes styregruppe.
Et eksempel er Tønder Kommune, hvor ni lederstillinger ikke besættes, men holdes hen med konstituerede skoleledere - foreløbig frem til sommeren 2008.
Det sker selv om praksis for konstitution i lederstillinger er højst fire måneder. Kommunen har desuden besluttet, at der skal skæres 20 procent af ledelsestiden på alle skoler, uden at man konkret ved, hvordan besparelserne skal udmøntes.
Som en hest uden rytter
Andre eksempler fra rundspørgen er Jammerbugt Kommune, der skærer ned på skoleledelsen, så der i øjeblikket er fem vakante lederstillinger og stor rotation på lederposterne. Eller Lolland Kommune, hvor man ned- og sammenlægger skoler og lederstillinger. Eller Bornholm, hvor man ifølge Skolelederne vil bruge en taxametermetode til at udsulte skoler og dermed ledelsesgrundlaget.
- Som ledere stiller vi os ikke i vejen for en hensigtsmæssig indretning af skolevæsenerne. Men er der tale om en generel udvikling med for eksempel nedskæringer på 20 procent i ledelsestimer, må vi konstatere, at de nye kommuner i deres iver efter stordrift dræner folkeskolen for ledelseskraft. Og den udvikling står i grel modsætning til alle anbefalinger i undersøgelser af den danske folkeskole i de sidste ti år. Alle har de et fælles budskab: Styrk skoleledelsen, siger Erik Lorenzen fra Skoleledernes styregruppe.
En skole uden ledelse er som en hest uden rytter, mener Jens Færk og Erik Lorenzen.
- I forbindelse med strukturændringerne er det vanvid at nedlægge lederstillinger. Det er netop ledelse og ledere, der er brug for i den fusionsproces, der er i gang. Vi ser også en udvikling i retning af, at politikere sparker ansvaret nedad i systemet, så det er lederne af nye skoledistrikter, der skal føre kniven. Eller man vælger en model, hvor man langsomt udsulter skoler. Ingen af delene er i orden, siger de.
Rundspørgen er foretaget af skoleledernes fagforening Skolelederne, og resultatet går stik mod udmeldinger i regeringens kvalitetsreform, fra KL og OECD og fra Danmarks Evalueringsinstitut om at styrke ledelsen i landets skoler.
- Billedet viser, at der i de nye kommuner skæres ledelsesstillinger og ledelsestid væk, og at kommunerne bruger forskellige krumspring for at undgå at besætte ledige lederstillinger eller trykke ledernes løn- og arbejdsvilkår. Det giver stor usikkerhed for elever, forældre og ansatte og dermed et arbejds- og undervisningsmiljø, der er langt fra optimalt, siger Jens Færk fra Skoleledernes styregruppe.
Et eksempel er Tønder Kommune, hvor ni lederstillinger ikke besættes, men holdes hen med konstituerede skoleledere - foreløbig frem til sommeren 2008.
Det sker selv om praksis for konstitution i lederstillinger er højst fire måneder. Kommunen har desuden besluttet, at der skal skæres 20 procent af ledelsestiden på alle skoler, uden at man konkret ved, hvordan besparelserne skal udmøntes.
Som en hest uden rytter
Andre eksempler fra rundspørgen er Jammerbugt Kommune, der skærer ned på skoleledelsen, så der i øjeblikket er fem vakante lederstillinger og stor rotation på lederposterne. Eller Lolland Kommune, hvor man ned- og sammenlægger skoler og lederstillinger. Eller Bornholm, hvor man ifølge Skolelederne vil bruge en taxametermetode til at udsulte skoler og dermed ledelsesgrundlaget.
- Som ledere stiller vi os ikke i vejen for en hensigtsmæssig indretning af skolevæsenerne. Men er der tale om en generel udvikling med for eksempel nedskæringer på 20 procent i ledelsestimer, må vi konstatere, at de nye kommuner i deres iver efter stordrift dræner folkeskolen for ledelseskraft. Og den udvikling står i grel modsætning til alle anbefalinger i undersøgelser af den danske folkeskole i de sidste ti år. Alle har de et fælles budskab: Styrk skoleledelsen, siger Erik Lorenzen fra Skoleledernes styregruppe.
En skole uden ledelse er som en hest uden rytter, mener Jens Færk og Erik Lorenzen.
- I forbindelse med strukturændringerne er det vanvid at nedlægge lederstillinger. Det er netop ledelse og ledere, der er brug for i den fusionsproces, der er i gang. Vi ser også en udvikling i retning af, at politikere sparker ansvaret nedad i systemet, så det er lederne af nye skoledistrikter, der skal føre kniven. Eller man vælger en model, hvor man langsomt udsulter skoler. Ingen af delene er i orden, siger de.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
