Kolding: Send et gækkebrev til en ældre

KORT NYT26. MAR 2020 8.56
TEMA: Corona

KOLDING: Særligt ældre kan blive ensomme, nu hvor besøg med videre ikke er tilladt, og kontakt med plejepersonale er begrænset. Men fx kan et brev vække glæde, og derfor opfordrer Kolding Kommune alle kommunens borgere til at sende en gækkehilsen til en ældre borger på plejehjemmene.

Et brev kan vække glæde og et minde om bedre tider, skriver kommunen, og der kan skrives alt fra et digt, en personlig hilsen eller et vers - alt kan sprede påskestemning.

Kolding har 13 plejehjem og vil blandt andet offentliggøre, hvor mange breve der samlet set er modtaget på plejehjemmene. Der vil også vises billeder, hvor borgere modtager brevene. Til sidst får Stadsarkivet i Kolding også antallet af breve og billeder, så det kan dokumenteres, hvordan borgere i Kolding tænkte på de ældre under coronakrisen 2020.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt